Bjarne Lie, managing partner Verdane fonden
Venturefonden Verdane har hentet 2,2 milliarder til at investere i nordiske tech-virksomheder
Venturefonden Verdane har hentet 2,2 milliarder til at investere i nordiske tech-virksomheder

Venturefonden Verdane har hentet 3 milliarder svenske kroner, som skal investeres i nordiske højvækstvirksomheder inden for software, teknologi og nethandel samt mere traditionelle sektorer, hvor digitalisering kan være en driver til vækst.

Verdane-fondene har i dag 42 kerneselskaber i deres porteføljer, som blandt andet tæller Boozt, EasyPark, Mustad, inRiver og Polytech. Og efter at have hentet 3 milliarder venske kroner – svarende til 2,2 milliarder danske – er fonden nu klar til at investere yderligere i nordiske vækstvirksomheder.

”Verdane har solid erfaring i at hjælpe ledelsesgrupper og virksomheder med at accelerere og opretholde vækst, særligt dér, hvor digitalisering er en vigtig driver for vækst. Verdane-fondene har de sidste 15 år investeret i over 170 virksomheder inden for software, teknologi og nethandel,” siger Bjarne Lie, Managing Partner i Verdane.

En typisk Verdane Edda-investering vil være i en nordisk højvækstvirksomhed inden for software, teknologi eller nethandel eller i mere traditionelle virksomheder, hvor digitalisering vil være en drivkraft for videre vækst. Fonden vil først og fremmest investere i kontrollerende aktieposter i enkeltselskaber, men kan også opkøbe minoritetsposter. Fonden kan foretage enkeltinvesteringer på op til 400 millioner DKK.

Betydeligt overtegnet

I de mest centrale porteføljevirksomheder har Verdane bidraget til en gennemsnitlig omsætningsvækst på over 90 procent. Verdane lægger vægt på aktiv netværksopbygning og videndeling mellem virksomhedsledelserne, for eksempel gennem mentorordninger, CEO-dage og jævnlige møder mellem porteføljevirksomheder i den samme sektor for at dele idéer og drøfte udfordringer og løsninger.

”Jeg har arbejdet med Verdane som CEO og grundlægger, før jeg blev en del af Verdane Edda-teamet, og jeg har derfor selv erfaret, hvordan de arbejder som en stærk partner for både Verdane-fondene, medejere og ledelse. Verdane-teamet har et kompetenceniveau og en erfaring, som gør dem til en uvurderlig samarbejdspartner for højvækstvirksomheder, der søger at forbedre og udvide deres forretninger,” siger Johnny Rindahl, partner i Verdane Edda.

Da der skulle hentes penge til Verdane Edda blev fonde da også betydeligt overtegnet af blandt andet universitetsfonde, forsikringsselskaber, investeringsselskaber, statslige aktører samt private og offentlige pensionsfonde blandt investorerne. Omkring 60 procent af kapitalen kommer fra investorer uden for Norden og omkring halvdelen fra ikke-kommercielle investorer.

FLERE FRA COMMUNITY
Mest læste
This site is registered on wpml.org as a development site.