You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Sponseret: Vejle udvider talentfabrik for 150 e-sportspillere

Campus Vejle satte i sidste uge en tyk streg under sin position som landets e-sportshovedstad med åbningen og udvidelsen af en ny, digital talentfabrik, der ligger i hjertet af kommunens kreative iværksættermiljø i forbindelse med Spinderihallerne. Målet er at dyrke e-sportstalenter og fremelske kreativitet og iværksætterånd blandt de studerende.

Campus Vejle satte i sidste uge en tyk streg under sin position som landets e-sportshovedstad med åbningen og udvidelsen af en ny, digital talentfabrik, der ligger i hjertet af kommunens kreative iværksættermiljø i forbindelse med Spinderihallerne. Målet er at dyrke e-sportstalenter og fremelske kreativitet og iværksætterånd blandt de studerende.

Artiklen er skrevet i samarbejdet med Spinderihallerne og Vejle Kommune.

I sidste uge åbnede Campus Vejle dørene for sin nye rugekasse for e-sportstalenter. På mindre end seks måneder har håndværkere forvandlet et gammelt farveri til et urbant miljø med rå fabriksvinduer, 150 kraftfulde gamer-computere og fitnessrum. Sammen danner alt det rammen om Campus Vejles nye e-sports uddannelse, der skal udklække fremtidens professionelle e-sportsstjerner.

Faciliteterne skal give eleverne på Campus Vejle adgang til flere digitale muligheder, og placeringen ved siden af iværksættermiljøet Spinderihallerne skal inspirere og klæde dem på til at udnytte deres digitale spidskompetencer, hvis drømmen som professionel gamer ikke sker fyldest.

”E-sportseleverne har grundlæggende tekniske færdigheder, og i samspillet med iværksætterne kan de udvikle fremtidens kompetencer. Eleverne efterspørger andre ting end du og jeg. De stiller høje krav til rum, miljø og tekniske specifikationer, der gør det muligt for en ny generation at arbejde i. De har en småanarkistisk tilgang til at udfordre problemer, og det er vores opgave at tiltrække de unge og stimulere dem ved at give dem indsigt i den verden, der gemmer sig bag spillene,” siger Lene Lawaetz, der er Innovationschef i Vejle Kommune og leder af Spinderihallerne.

Den daglige undervisning foregår på Campus Vejle, hvor eleverne tager deres ungdomsuddannelse. Når klokken slår 13.30 åbner det nye hus, og eleverne kan benytte faciliteterne efter endt skolegang. E-sportstræning og den fysiske træning er muligt i det nye hus, og fortsætter til 23.00 for at sikre elevernes nattesøvn.

Ny kultur i begge lejre

Eleverne får optimale forhold og kan boltre sig og løfte deres IT- og mediekundskaber til nye højder i de nye rammer. I spidsen for talentmiljøet står Nikolaj Primdal.

”Der er en anden kultur i e-sport, som vi skal lære. Vores andre elever på Campus Vejle kommer fra en foreningskultur, hvor der er en træner, der sætter kegler op, og træningen sker ved fysisk tilstedeværelse. I e-sport er der andre spilleregler. De træner foran computeren, og bliver enormt dygtige i nogle autonome systemer. Tid og geografi er nedbrudt, og du behøver ikke sidde i samme bygning. Men det her setup betyder, at vi kan give dem sociale rammer og mulighed for at dygtiggøre sig i andre tekniske discipliner,” siger Nikolaj Primdal.

Nikolaj Primdahl talte ved åbningen af den nye talentfabrik for e sportspillere i Vejle

Hos Spinderihallerne får de studerende mulighed for at kaste deres kærlighed for tech og computerspil over i mange forskellige projekter. Ifølge Lene Lawaetz er det oplagt, at eleverne udforsker iværksættermiljøets maker spaces, men der er flere muligheder for at dreje ned ad andre karriereveje.

”Der kan sidde nogle, som har lyst til at arbejde med andre tekniske løsninger, hvis de ikke bliver professionelle gamere, og her er det oplagt at tænke på spildesign. Vi vil gerne lave en kobling og inspirere dem til at udfordre det spil, de sidder med. Derudover kan vi inspirere techvirksomheder til at flytte ind hos os, fordi kompetencer bliver udklækket her,” siger Lene Lawaetz og fortæller, at store virksomheder som Lego og Grundfos allerede har vist interesse i det fælles projekt mellem Campus Vejle og Spinderihallerne.

En kamp om accept

I Danmark anerkender Dansk Idrætsforbund ikke e-sport som en sport. Men Campus Vejle har udbudt uddannelsen siden 2015, og siden er den vokset til 150 spillere fordelt på tre årgange. I 2017 øremærkede Kulturministeriet for første gang et millionbeløb til at støtte udviklingen af sporten i Danmark. Så noget tyder på, at sporten vinder bredere og bredere anerkendelse.

Netop anerkendelsen er vigtigt for de unge mennesker, der stræber efter at blive de nye superstjerner på højde med Nicolai ”device” Reedtz fra CS:GO holdet Astralis eller Valdemar ”Valde” Bjørn, fra holdet North, som fodboldklubben FC København har delejerskab i.

”Hvis man kigger to eller tre år tilbage, så var det ikke mange i samfundet, der accepterede, at vi kaldte computerspil for en sport, og mange forældre forstod nok heller ikke, at deres børn ville spille computerspil og leve af det. Men efter store sportsklubber er gået ind i branchen, og den nye uddannelse er kommet til, er det blevet mere legitimt for os at drømme om en fremtid som professionelle gamere,” siger Philip ”valentin” Holde, der undervisere eleverne i League of Legends.

Campus Vejle vil dyrke talenterne på højde med andre sportstalenter. Derfor er uddannelsen bygget op omkring et Team Danmark-koncept, der tilføjer træning, kost og psykologer til undervisningen.

”Man kan godt stræbe efter, at ens børn skal blive gode til e-sport. Mange forældre hjælper deres børn i deres sport, det har ikke været tilfældet før inden for e-sport. Vi skal se på e-sport på den samme måde, som vi ser på fodbold, basket eller tennis. Det er en hel legal sport, hvor eleverne skal behandles på samme måde som andre elitesportsudøvere.  Vi skal være fleksible og designe læringsforløbet og skolegangen med udgangspunkt i elevernes hverdag,” siger Nikolaj Primdal.

Det gamle Farveri i Vejle er trimmet og optimeret til at de unge e sportstalenter kan boltre sig mens den gamle industrielle stil er bevaret
UGENS STARTUP: