You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Ugens Startup: Ny app rydder op i den forvirrende beautybranche med teknologi, og rammer 10.000 bruger

Skønhedsstartuppet My Beauty Guide har udviklet en anmelderapp. Appen skal rydde op i beauty-junglen, og har nu ramt 10.000 brugere, og startet et samarbejde med Dior. 

Skønhedsstartuppet My Beauty Guide har udviklet en anmelderapp. Appen skal rydde op i beauty-junglen, og har nu ramt 10.000 brugere, og startet et samarbejde med Dior. 

Det er sikkert og vist. Der er en ny spiller på beautybanen, og den er ikke bare fyldt med make-up, men også tech. For selvom skønhedsprodukter og teknologi ikke umiddelbart går hånd i hånd, så er det altså tilfældet for My Beauty Guide.

Stifteren af skønhedsstartuppet My Beauty Guide er Anne Weichenfeldt Steenberg, og idéen til udvidelsen af hendes beauty-univers kom under et spændingsafsnit af Go’ Morgen Danmark. Den aspirerende vinkenders bedste ven – Vivino – var nemlig i programmet.

“Jeg tænkte, beautybranchen er lige så stor en jungle. Selvom jeg har været i branchen i mange år, kan man virkelig blive overvældet af de mange produkter. Da jeg så programmet med Vivino, tænkte jeg – det udvikler jeg med beautyprodukter,” fortæller Anne Weichenfeldt Steenberg

Stregkoden er vores DNA

Løsningen blev en anmelderapp, der i bedste Trust Pilot-stil, skulle give brugere mulighed for at oprette anmeldelser på forskellige produkter, de havde erfaring med. På den måde kan man nemt finde den holdbare neglelak og en mascara der gør en overnatning mulig, uden man ligner døden fra Lübech.

Man kan både søge på produkttype og mærke eller se de nyeste anmeldte produkter til inspiration. Men det er ikke kun fra sofaen, beautyentutiasterne kan skimme igennem de mange skønhedsprodukter og anmeldelserne.

“Når du går i Matas eller Magasin og leder efter et produkt, kan du scanne produktets stregkode og finde det i appen – hvis det er oprettet i blandt de 6000 brugeroprettede produkter. Helt på samme måde som Vivinos app. Forskellen er, at deres er billedgenkendelse. og for os er stregkoden vores DNA, der afslører de mange produkters anmeldelser.” siger Anne Weichenfeldt Steenberg.

Træt af ligegyldig information

De fleste af os abonnerer helt sikkert på nyhedsbreve, der ikke interesserer os, men nærmere er et resultat af en “accepter så deltager du”-situation. Selv når nyhedsbrevene faktisk er bevidste tilvalg, er det ofte kun én eller to ting i kataloget, der interesserer dig.

“Jeg ser det som en tendens, at folk er ret træt af ligegyldig information. Hvis man har sart hud, vil man gerne have produkter til en følsom hud. Mange kunder savner og kræver i dag individuel og brugerrettet information,” fortæller Anne Weichenfeldt Steenberg.

Den udfordring forsøger My Beauty Guide at løse ved at indsamle så meget data på brugerne som muligt. Dataen inkluderer spørgsmål til bl.a. hudtype, hårtype, alder og øjenfarve. Det er ikke et krav, at brugerne skal give informationen, men jo mere information – des mere målrettet kommunikation. På den måde undgår man akrylnegle, hvis man ikke er fra Amager. Eller noget mere realistisk som fugtgivende produkter, hvis man har tør hud.

Alle har behov for anerkendelse

Som bruger er det også muligt at blive udvalgt til at være en del af et testpanel af et produkt. Optagelse i panelet kan enten ske ved, at man ansøger, men man kan også blive udvalgt uden at have søgt, hvis man matcher kriterierne for netop det produkt. Som testpanel, får man tilsendt et produkt, man så skal anmelde i appen efterfølgende, og det heldige testpanel tager gerne Instagram i brug for at vise at de er udvalgte. På den måde fungerer testpanelerne også som mikro-influencers på Instagram – og dermed mere eksponering af produkterne.

Men det er Ikke kun dem, som har været udvalgt til et testpanel, der gør meget ud af sine anmeldelser.

“Jeg fandt hurtigt ud af, at folk virkelig gør noget ud af deres anmeldelser, de skriver uddybende og deler gerne tips og tricks til at bruge produkter – og det er jo for fantastisk. Udover at folk skriver dybdegående, opretter mange også en hel del anmeldelser,” siger Anne Weichenfeldt Steenberg, og fortsætter:

“Vi har lavet et pointsystem, hvor man kan optjene forskellige titler, efter hvor mange anmeldelser man laver, og produkter man opretter. Beauty Lover, Beauty Editor og sidst kan man få det prestigefylde Beauty Board Member. Folk går virkelig op i det. Jeg tror alle mennesker gerne vil blive anerkendt, de vil gerne høres og de vil gerne dele deres erfaringer.”

At blive Beauty Board Member er ikke kun en titel. Det giver også en mulighed for at få eksponeret sin profil på både virksomhedens Instagram og i selve appen.

“Jeg har udviklet et fedt produkt – så jeg presser”

Appen har lige nu hverken betalingsmur eller investorer. Virksomheden har indtil nu bootstrapped sig op. Pengene tjenes via samarbejder med større virksomheder, der gerne vil have profileret deres produkter, blandt andet gennem testpaneler.

En af de kunder, Anne Weichenfeldt Steenberg med My beauty Guide har fået i hus, er kosmetikgiganten Dior.

“Vi har allerede et par samarbejder i spil, og der er flere, der har henvendt sig. Desværre har Corona sat alt lidt på pause, men til gengæld er der enorm stor aktivitet på appen. Vi har omkring 10.000 brugere, og selvom de fleste investorer holder lidt på pengene lige nu, ved jeg, at jeg har udviklet et fedt produkt – så jeg presser bare på, og giver ikke op,” siger hun.

Gratis magasin:
Få "The Danish Startup Bible 2024" i indbakken!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY