Det danske spilstudio, som er navngivet efter den kendte skærmtrold, skal nu forvandle de populære Tintin-tegneserie til mobilspil.
Tintin-spil skal udvikles af dansk spilstudie
Tintin-spil skal udvikles af dansk spilstudie

Danske Hugo Games har landet rettighederne til at give legendariske Tintin nyt liv i mobilspil.

Mens de fleste spilstudier prøver på at få det store gennembrud ved at udvikle deres egne figurer og universer, satser danske Hugo Games på titler, som allerede har succes.

Studiet, som er navngivet efter den landskendte skærmtrold, har i øjeblikket et fodboldspil på vej sammen med en række europæiske storklubber, et spil om HBO-serien Vikings – og nu har de netop landet rettighederne til belginske Tintin.

“Ting er et af de største, gamle varemærker – og jeg er selv gammel fan. Vi skal lave et spil, hvor man bevæger sig gennem de forskellige verdener og møder udfordringer, og her har vi som forlæg de fede, gamle bøger, som skaber genkendelsens glæde. Vi har fået frie hænder, men Moulinsart (Tintins forlag red.) skal naturligvis godkende grafikken. Spillet skal komme på et tidspunkt i 2019. Jeg er da pavestolt over, at vi som lille virksomhed kan få alle disse aftaler hjem,” siger Henrik Nielsen, direktør i Hugo Games, til Business.dk.

Ifølge Business.dk får den nye titel spilstudiet til at udvide fra 36 til 40 medarbejdere. Og forhåbentlig kan de kommende titler være med til at vende Hugo Games slunke regnskab til en overskudsforretning.

FLERE FRA COMMUNITY
Mest læste
This site is registered on wpml.org as a development site.