Hvorfor skal det være så bøvlet at opsige sit abonnement i fitnesscentret eller fra teleselskabet? Hvorfor kan man ikke bare trykke på en knap? Det var egentlig den simple idé til et hackathon i 2016. Men i dag har ideen vokset sig stor og er blevet til fintech-virksomheden Subaio.
De seneste år har det unge selskab landet aftaler med en række store banker, og nu får løsningen også opmærksom fra en ægte fintech-pioneer. Javier Perez, som for nyligt stoppede i Mastercard efter 20 år som øverste chef i Europa, har nemlig investeret 30 millioner kroner i selskabet gennem sit ventureselskab Global PayTech Ventures (GPT).
”Subaio repræsenterer alle de karakteristika, vi gerne vil investere i. Der er en massiv efterspørgsel på markedet, og temaet har en dyb, teknisk ekspertise og et fantastisk produkt, som løser et problem for både banker og forbrugere. Derfor har de en position som markedsleder i Europa inden for ‘subscription management’, og vi vil investere både kapital, vores betalingsekspertise og netværk af globale kontakter for at realisere virksomhedens fulde potentiale,” siger says Javier Perez, Founder & Managing Partner i GPT.
Investeringen fra GPT bliver øremærket til at penetrere nye markeder i Europa, fordoble medarbejderstaben indenfor de næste 12-24 måneder og udvikle nye features.
Smarte penge over mange penge
Den digitale platform fra Subaio gør det muligt at holde øje med og opsige sine abonnementer. Løsningen sælger de til banker, som stiller den til rådighed for sine kunder.
Indtil videre har otte banker i forskellige markeder – fra Nordea og Lunar i Norden til ABN Amro i Holland – tilsluttet sig løsningen. Og investeringen fra ex-topchefen i Mastercard ser Thomas Laursen, medstifter og CEOCEO betyder Chief Executive Officer og er den øverste leder i en virksomhed, ansvarlig for den overordnede strategi og ledelse. CEO’en rapporterer normalt ti... More i Subaio, som endnu et bevis på løsningens troværdighed og potentialle.
”Fintech-sektoren flyder med funding. Derfor handler kapitalrejsning ikke om, hvor mange penge du rejser, men hvem du rejser dem fra. Det var afgørende for os at modtage smarte penge, som kan drive os frem til næste niveau. Et partnerskab med en kapacitet som Javier Perez og hans team i GPT med deres unikke viden om paytech-industien handler om at få viden og netværk ind i virksomheder,” siger han.
Abonnementer vokser under corona
Investeringen og de medfølgende planer om ekspansion kan da også meget vel komme på det helt rigtige tidspunkt for Subaio. For under corona-pandemien har antallet af abonnenter kun været stigende, hvilket gør behovet for løsningen endnu større.
“Den gennemsnitlige forbruger har mellem 8 og 11 abonnementer. Derfor henvender flere og flere sig også til bankernes kundesupport med abonnementer, som de ikke ønsker eller genkender. Nogle gange rådgiver bankerne kunden til simpelthen at klippe sit betalingskort over og få et nyt, for at annullere et abonnement – hvilket er en dyr øvelse. Derfor sigter vi efter at tilbyde en ‘afmeld-knap’ som en whitelabel-løsning til den finansielle industri,” siger Thomas Laursen.