You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Startuppet Debbie vil gøre inkasso flink

Emil og Michael Brandt – stifterne af inkasso-platformen Debbie.

Den kunstige intelligens fra Debbie skal lære sig selv, hvordan den inddriver penge fra skyldnere på den mest blide – og samtidig effektive – måde.

Den kunstige intelligens fra Debbie skal lære sig selv, hvordan den inddriver penge fra skyldnere på den mest blide – og samtidig effektive – måde.

Selvom rudekuverten efterhånden er digitaliseret, er regninger sjældent noget man modtager med et smil på læben. Og endnu værre bliver det, hvis man glemmer regningen, som bliver til en rykker, som bliver til inkasso.

Men i stedet for at pudse en hård hund på skyldneren, vil startuppet Debbie løse opgaven med at få kradset penge ind ved hjælp af digital intelligens.

”Vi har bygget en kunstig intelligens, som skal forudse, hvordan den inddriver gælden bedst. Vi indsamler data om debitoren – om gælder, hvor han bor og alder osv. Ud fra det sender vi besked til ham ad den rigtige kanal, i det rigtige tonefald og med den rigtige timing – baseret på dataen. På den måde kan vi simpelthen inddrive bedst og blidest – og det er der ikke andre, der kan,” forklarer Emil Brandt, medstifter af Debbie.

Han ser det som en kommunikationsopgave der understøttes af teknologi. Den kunstige intelligens skal selv finde ud af, om tonen skal være blød eller hånd, og om den rigtige kanal er SMS, email eller et fysisk brev. Og bagefter spørger de skyldneren, om han har været tilfreds med oplevelsen – for målet er både at være effektiv og flink.

”Vi spørg ham eller hende, der skylder penge, hvor tilfreds de har været med forløbet, efter vi har opkrævet beløbet. Der er faktisk flere der er tilfredse end utilfredse – og vi kigger så på de tilfredse forløb og oplærer vores algoritme ud fra det,” siger han.

Inkasso-opgaver for 437 mio. kroner

Selvom Debbie er en helt ny inkasso-platform, er den allerede i gang med at inddrive over 100.000 sager til et beløb på 437 mio. kroner – hvoraf en stor procentdel allerede er kradset ind.

Inden platformen blev tilgængelig for offentligheden, blev den nemlig brugt af en håndfuld inkassovirksomheder. Blandt andet advokatvirksomheden Intellecto, som er stiftet af Emil Brandts far, der også er medejer af Debbie.

Læs også: Fintech hjælper Spar Nord-kunder af med uønskede abonnementer

”Han havde egentlig købt et system udefra til at håndtere inkasso digitalt, og det fungerede fint. Men da systemet havde monopol på markedet, begyndte priserne at blive skruet op, og til sidst tænkte han: ’Okay, jeg kan ikke købe andet, og det er pisse dyrt’. Så han sagde det op, for at bygge et selv,” siger Emil Brandt.

Det blev sønnen der stod i spidsen for at bygge platformen, som skulle kunne sagerne digitalt for Intellecto. Og da han efter tre måneders udvikling stod med et midlertidigt system, fandt han ud af, at det var langt mere effektivt, end det tidligere.

Målet er nul sagsbehandlere

Platformen er udviklet i tæt parløb med de få virksomheder på platformen, indtil den nu er blevet sluppet løs for alle. Og målet er simpelt: At lade den kunstige intelligens gøre det så effektivt som muligt at inddrive penge fra skyldnere.

”Inkasso handler meget om medarbejder-ressourcer. Jo mere effektiviseret og automatiseret, det kan blive, jo bedre. Og vi har data nok til at vide, at dén her type person skal have en email med en blød tone lige efter frokost, mens det for andre fungerer bedre med et brev, der er formuleret mere kontant,” forklarer Emil Brandt.

Platformen finder selv det rette måde at kontakte debitoren på. Og når kontakten er skabt, kanskylderen selv logge ind, underskrive digital, tilknytte betalingskort og vælge den afdragsordning, der passer bedst.

Læs også: Dansk fintech-startup trodser coronakrisen og høster millioninvestering

”Der er nuls sagsbehandlere, der behøver være involveret i processen. Afdragsordningen er foruddefineret, så hele aftalen kan blive indgået uden mennesker,” siger Emil Brandt.

Det betyder ikke, at der aldrig er mennesker involveret – bare at det kan lade sig gøre uden. Hvis der er uenighed om kravet, er en sagsbehandler nødt til at mægle. Men også de menneskelige ressourcer skal regnes ind i den kunstige intelligens, så også valget af den rigtige sagsbehandler kan være den bedste vej til den mest effektive inddrivelse.

”Vi måler på, hvilket medarbejdere der taler i telefon men hvilke profiler. Vi klinger alle sammen bedre med nogel end andre, og det gør sig selvfølgelig også gældende her. Så systemet skal kunne udvælge den rigtige sagsbehandler til den rigtige debitor,” siger Emil Brandt.

Og i sidste ende kan det heel koges ned til: Hvad er den totalte omkostning ved at indrive systemet? Så er algoritmen ligeglad med, om det er et fysiske brev eller en opringning fra en menneskelig sagsbehandler, der er det rigtig svar.

Inkasso handler også om kundetilfredshed

Efter bare få uger på markedet, har platformen allerede fået ny kunder. Og på sigt håber Emil Brandt, at den nye tilgang kan være med til at gøre kundetilfredshed til et parameter, selvom det handler om at få folk til at betale penge, de skylder.

”Kundetilfredshed er afgørende. Anmeldelsen på Trustpilot betyder meget, når vi vælger leverandør. Der siger det meget, om man bliver ved med at passe på sine kunder – også når de er dårlige betalere,” siger han.

Missionen er hurtigst muligt at få Debbie ud i hele Skandinavien, så platformen kan servicere store virksomheder med kunder i hele Norden. Derfra sigter Debbie mod USA.

UGENS STARTUP: