Over de seneste dage er der blevet sendt åbne breve fra startup-miljøet til Folketinget med opråb om at gøre mere for erhvervslivets fremtid: Vækstivæksættere og startups.
Goodwings og Son of a Tailor står i spidsen for et fælles brev fra 27 vækstiværksættere, som ikke beder om ‘gratis penge’ men om adgang til likviditet. Og Copenhagen Fintech har også samlet et opråb fra fintech-branchen, der blandt andet peger på, at de hurtigtsvoksende virksomheder kan have svært ved at få adgang til nuværende kompensationspakker – simpelthen fordi de er vokset for hurtigt.
Læs også: Åbent brev: Fintech-branchen anbefalinger til Erhvervsministeren
Men nu tyder det på, at opråbet er nået hele vejen til Christiansborg.
Iværksættere, der ikke passer ind i de nuværende hjælpepakker skal have et sted at gå hen. Og hvad det konkret er, er vi meget snart klar til at præsentere. Vi har også efter corona brug for vækstiværksætterne,” siger erhvervsminister Simon Kollerup til Børsen.
Venstre og Konservative presser på
Mens erhvervsministeren udmelding endnu ikke indeholder meget konkret, skriver Klaus Nyengaard, medstifter af LetsBuild og tidligere CEOCEO betyder Chief Executive Officer og er den øverste leder i en virksomhed, ansvarlig for den overordnede strategi og ledelse. CEO’en rapporterer normalt ti More i JustEat, på Linkedin, at han har været i kontakt med Venstre og Konservative, som begge presser på for at få et forslag igennem.
“Vores fælles indsats med at presse på for et enkelt men slagkraftigt program i corona-perioden er ved at give pote,” skriver han.
Og venstrepolitikeren Tommy Ahlers, som selv er serieiværksætter og tidligere uddannelsesminister, har da også offentliggjort seks forslag fra Venstre til en iværksætterpakke.
“Vi skal også hjælpe iværksætterne. Men desværre kan mange ikke reddes med de hjælpepakker, der allerede er. Derfor var jeg i dag ude med Venstres forslag til en ny hjælpepakke til de danske iværksættere – det handler både om jobs, klima og fremtid,” skriver han.
De seks forslag fra venstre:
1. Vækstiværksættere med omsætning skal også kunne få dækket faste omkostninger i rammerne af de eksisterende pakker.
2. Der skal laves en midlertidig matchordning gennem Vækstfonden, så staten yder lån til de virksomheder, der får investeringer. Det skal være i forholdet én til tre på den del af investeringen, der er målrettet virksomhedens udviklingsomkostninger i resten af 2020.
3. Udbetaling af skattekredit på udviklingsomkostninger for 2019 skal fremtykkes til juni.
4. Afdrag og renter på alle lån i Vækstfonden skal sættes på pause i de næste 12 måneder.
5. Ordninger i Innovationsfonden , målrettet iværksættere, skal gøres mere fleksible.
6. Der skal oprettes nye seedfonde, som kan investere i nye iværksættere, der vil starte nye virksomheder. Vækstfonden skal være hovedinvestor i fondene.