You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Står dit afkast skrevet i stjernene? Nu kan du investere i aktier ud fra dit stjernetegn

Den nye app, Bull and Moon, hjælper dig med at investere i aktier ud fra dit stjernetegn. Ifølge folkene bag er den ‘teknologi’ mere effektiv og troværdig end kunstig intelligens. Men ikke alt er, som det ser ud. 

Den nye app, Bull and Moon, hjælper dig med at investere i aktier ud fra dit stjernetegn. Ifølge folkene bag er den ‘teknologi’ mere effektiv og troværdig end kunstig intelligens. Men ikke alt er, som det ser ud. 

Hvis dit stjernetegn er løve, så skal du investere i AT&T, Verizon og mikrochips. Du er kreativit, har selvtillid og en dominerende personlighed. Du drives af at nå de finansielle mål, du sætter dig og så skal du have en portefølje med en høj risikovillighed. Løver er ofte early investors, hvis succes tiltrækker opmærksomhed fra mindre aggressive investorer.

Lyder det som en kontaktannonce? Godt. For folkene bag investeringsappen Bull and Moon har observeret, at man, ifølge deres studier, kan anvende astrologisk kompatibilitet til at matche stjernetegn med aktier, præcis som man matcher potentielle partnere.

Folkene bag Bull and Moon hævder sågar, at metoden også kan anvendes til rekruttering og karriereplanlægning og at “teknologien” er mere pålidelig end den men hypede matchmaking-teknologi, der er baseret på kunstig intelligens. Ifølge stifterne af investeringsappen har kunstig intelligens nemlig store mangler som følge af en tendens til at forstærke samfundsmæssige fordomme og stereotyper. Det skriver Bull and Moon i deres whitepaper om metoden bag.

Om metoden bag Bull and Moon kan kategoriseres som en form for insiderhandel står endnu ikke klart, men investeringsmarkedet har ramt et helt nyt segment.

Professionelle pranksters

Inden astrologer og spåkoner kaster børnenes opsparing efter verdens kapitalister, så skal den nævnes at stifterne af Bull and Moon er det design bureauet MSCHF – udtales mischief -, der er lige dele digitale spasmagere og samfundskritikere.

Det er ikke første gang, at folkene bag MSCHF får folk til at ryste på hovedet som den umiddelbare reaktion. De står bag ‘Jesus Shoe’, der er er Nike Air Maxes med helligt vand fra Jordan-floden implementeret i sålen; ‘The Word of the Day Is’, der er et Slack-spil, hvor du kunne vinde rigtige penge, spillet blev til sidst forbudt af Slack og ‘Netflix Hangouts’ som giver dig mulighed for at se Netflix på arbejde ved at få det til at se ud som om du bruger Google Hangouts.

Som The Verge skriver, så er MSCHF-projekterne et satirisk og kritisk bud på modernitetens stigende tendenser. Det næste ‘projekt’ lanceres den 12. november.

For en god ordens skyld skal det siges, at Techsavvy fralægger sig alt ansvar skulle nogle af vores læsere vælge at investere på baggrund af “anbefalingerne” i denne artikel.

UGENS STARTUP: