Danske TrainAway kan efter flere måneders hårdt arbejde glæde sig over, at en samarbejdsaftale med verdens største brancheorganisation for fitnessoperatører, IHRSA, er faldet på plads. IHRSA har mere end 8.000 medlemscentre fordelt i mere end 70 lande, hvilket betyder helt nye muligheder for TrainAways brugere.
“Aftalen med IHRSA er af enorm betydning. Den giver os mulighed for at skalere i den fart, vi gerne vil. I løbet af 2019 regner vi med at kunne præsentere nye partnerklubber i over 100 nye storbyer på tværs af alle kontinenter,” siger Alexander Schrøder, der er CEOCEO betyder Chief Executive Officer og er den øverste leder i en virksomhed, ansvarlig for den overordnede strategi og ledelse. CEO’en rapporterer normalt ti More og co-founder i TrainAway.
IHRSA har længe ledt efter en fornuftig måde at digitalisere deres såkaldte Passport Program. Det tillader medlemmer af IHRSA centre at træne i andre IHRSA centre til fordelagtige priser. På trods af bud fra store udbydere i industrien faldt valget på danske TrainAway. Det baner vejen for, at TrainAways brugere i løbet af næste år kan få adgang til over tusinde nye klubber.
Det skal være let at træne – ligegyldig hvor du er
Vi rejser mere og mere, og vi har aldrig trænet så meget, som vi gør nu. Men det er ikke let at kombinere de to. Det er TrainAway godt i gang med at lave om på. Ideen er enkel. Du skal ikke blot kunne finde men også købe adgang til fitnesscentre direkte på platformen. Og du skal kunne gøre det hurtigt.
“Hele rejseindustrien er gennemsyret af convenience, så hvorfor skal det være så svært for den almindelige rejsende at få adgang til et godt træningscenter, når man er væk hjemmefra? Vores mål er at bringe kombinationen af fitness og rejse ind i den digitale æra, og vi mener, at vi har det rigtige udgangspunkt for at gøre dette,” siger CEO og co-founder Alexander Schrøder.
Folk fra hele verden benytter sig af TrainAway
TrainAway har allerede et globalt fokus. På nuværende tidspunkt er det muligt for platformens brugere at købe direkte adgang til fitnesscentre i byer som Paris, Moskva, Rom, Dublin, Lissabon, Porto, Riga, Tallinn, Sofia, Warszawa og København.
På det første år har TrainAway formået at sprede brugerdemografien. De er gået fra deres lanceringsmarked i Baltikum og danske brugere, til at have brugere fra mere end 40 forskellige nationaliteter, der har købt adgang til et fitnesscenter gennem TrainAway.
Den hurtige udvikling og etablering kan dog godt være en stor mundfuld for en startup virksomhed, men ifølge co-founder Kenn Gudbergsen, har de formået at håndtere udfordringen på bedste vis:
“Det er gået rigtig stærkt på mange fronter – og samtidig er verden pludselig et meget stort sted. Det handler derfor om at holde tungen lige i munden, tage fat de rigtige steder og lægge vægt på de rigtige ting på de rigtige tidspunkter,” siger Kenn Gudbergsen.
Drømmen om at skabe en global shared-economy platform
I 2016 var Kenn Gudbergsen og Alexander Schrøder begge fastansatte i karrierejobs i etablerede, internationale virksomheder. De rejste ofte, både privat og med arbejdet, og her oplevede de, til deres store irritation, hvor besværligt det var at finde gode fitnesscentre og ikke mindst at få adgang.
Begge var rigtig glade for deres arbejde hos henholdsvis Copenhagen Infrastructure Partners og PwC Consulting med sikre karrieremuligheder foran dem. Men de ville skabe noget selv. Og samtidig løse et problem som deres kollegaer og venner oplevede hver gang de rejste. Derfor sagde de deres job op, så de kunne fokusere på TrainAway.
TrainAway appen blev lanceret i slutningen af 2017, og siden da er det gået stærkt. Målet var at gøre TrainAway til en global shared-economy platform i stil med Airbnb og Uber. Et mål som de to stiftere nu er kommet endnu nærmere med den nye samarbejdsaftale med IHRSA.