You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

SimplyJob og Relion indgår partnerskab for at stå stærkere i konkurrencen

Samarbejdet mellem Relion og SimplyJob forsegles med et Corona-håndtryk.

Jobplatformen SimplyJob indgår samarbejde med vagtplanlægningssytemet Relion. Sammen vil de to startups kunne tilbyde mere til jobmarkedet.

Jobplatformen SimplyJob indgår samarbejde med vagtplanlægningssytemet Relion. Sammen vil de to startups kunne tilbyde mere til jobmarkedet.

Det var en fælles bekendt der foreslog, at de to startups mødtes, da han mente, der kunne være nogle synergier: Først kunne man finde medarbejderne på SimplyJob og efterfølgende få dem ind i en vagtplan hos Relion.

Det tog da heller ikke mere end 30 minutter, før de to virksomheder var enige om, at de skulle samarbejde. Kemien var der bare fra start af, siger Rasmus Ulveman, direktør i SimplyJob.

“Vi er altid på jagt efter interessante samarbejder, og med Relion gav det hele mening fra start. De har en ambition om at gøre det nemmere for virksomhederne at lave vagtplaner for deres medarbejdere, og vi har en vision om at gøre det nemmere for virksomhederne og kandidaterne at finde hinanden i første omgang,” fortæller han.

SimplyJob er Danmarks største jobplatform for unge, hvor man kan swipe sig til et job – som var det en date på Tinder. Relion har udviklet en simpelt platform til vagtplanlægning. Og ved at forbinde de to platforme, satser de to startups på at tilbyde markedet noget nyt.

Hurtig eksekvering

Fra den første kop kaffe til lancering af samarbejdet er der kun gået to uger.

I første omgang er der tale om en aftale, hvor Relions kunder får mulighed for at prøve SimplyJob af med en rabat og vice versa. Men det har været vigtigt for begge virksomheder, at fokuset på produkt og brugervenlighed går på tværs af samarbejdet.

“Hvis ikke produktet holder 100 procent, så smutter kunderne alligevel, og det er vi ikke interesserede i, når vi først har fået dem ind. Så det handler om at kunne levere ved kasse ét, når kunderne er klar, og her er brugervenligheden virkelig vigtig. Derfor giver samarbejdet med Relion også mening: Fordi vi nu kan tilbyde alle vores kunde ren flydende overgang fra ansættelse til vagtplan,” siger Rasmus Ulveman.

Integrationer på vej

Krydssalget på tværs af de to platforme er dog kun første skridt for samarbejdet. De to startups ser også integrationer på tværs af platformene, så de begge kan stå stærkere på markedet.

Hvordan integrationerne reelt kommer til at se ud, er endnu ikke på plads. Men det kan blive en smertefri vej fra at være kandidat til at være på vagtplanen. Og den anden vej vil en integration kunne give mulighed for at oprette en jobannonce direkte fra vagtplanen – for at fylde vagterne ud, når der er særlig sommertravlt.

Mulighederne i samspillet er mange, og derfor ser Kristian Emil Larsen, CMO og medstifter af Relion, også et stort potentiale i samarbejdet.

“SimplyJob gør rekruttering nemmere end nogensinde før. Virksomheder skal ikke sigte langt efter den helt rigtige kandidat til sit team – det hjælper deres platform jo med, og så skal vi bare kobles op der, så virksomhederne efterfølgende også bruger vores vagtplansystem. Vi tror på et samarbejde langt ud i fremtiden og ud over landets grænser,” siger Kristian Emil Larsen og uddyber.

UGENS STARTUP: