Gode kunstnere kopierer, mens fantastiske kunstnere stjæler, sagde Picasso. På samme måde skal iværksættere droppe at kopiere konkurrenterne gør, og i stedet stjæle fra helt andre brancher, mener JumpStory-stifteren Jonathan Løw.
Jonathan Løw er iværksætter og bestseller-forfatter. Han startede sin første virksomhed i 1999 og er bl.a. co-founder af virksomhederne engodsag.dk, Sprout og JumpStory. JumpStory blev etableret i 2018 og er blevet kaldt ’Netflix for billeder’. P.t. har virksomheden kunder i 150 lande. Jonathan Løw er forfatter til en række bøger om iværksætteri, innovation og ledelse. Hans to bøger ’Listen Louder’ og ’GURUBOGEN’ har begge ligget #1 på de danske online bestsellerlister.
I Danmark er vi store tilhængere af fællesskaber. Vi etablerer brancheforeninger og netværk i ét væk. Iværksætterhuse. Fødevareklynger. Læringsmiljøer osv.
Jeg forstår godt tankegangen bag. I samfundet som helhed er vi afhængige af sådanne stærke fællesskaber, men for os iværksættere og startups er virkeligheden en anden. Faktisk kan det at spejle sig i andre, der minder om os selv, være direkte skadeligt for vores innovationsevne.
Da jeg for en række år siden rejste verden tynd for at interviewe stifterne af globale tech-virksomheder som Netflix, Airbnb, Dropbox, LinkedIn m.fl. gik én ting igen: Samtlige founders var fuldstændig frigjort af bindinger til brancher eller netværk. De skabte kategorier, der ikke fandtes i forvejen.
Stifteren af Airbnb, Brian Chesky, fortalte mig, at da hans selskab blev inviteret til at deltage i brancheforeninger lig med Dansk Industri, så havde disse netværk aldrig en branchekode, der passede til hans selskab. Det blev han ved med at fremhæve som en kæmpe styrke, for det betød, at han var lykkedes med at tænke sin forretningsmodel fuldstændig uden at skulle hæmmes af de snærende bånd, som en branche ofte kan udgøre.
Nu er eksemplet med Brian Chesky ikke et argument for, at vi ikke har brug for brancheforeninger herhjemme. Naturligvis har vi det. Disse brancheforeninger udgør en vigtig stemme i forhold til både politikere, udland, iværksætteri og erhvervslivet generelt, men eksemplet fortæller, at lige præcis branchetænkningen kan være gift for vækst.
Lige nu er det ’bastarder’ som Airbnb, der skaber fremtiden, og vi har brug for flere bastarder herhjemme.
Bastarder går ikke op i, hvad Finanstilsynet siger, hvis de eksempelvis vil skabe nye måder, hvorpå danskerne kan foretage finansielle transaktioner. De fokuserer – som eksempelvis Lunar – på kundernes nuværende og fremtidige behov, og så skaber de noget, der imødekommer disse – uden at skele et sekund til den eksisterende bankbranche og dennes snævre tænkning.
Boksen er problemet
Dette er ikke let. Især når vi eksempelvis bekræfte hinanden i, at vi skal huske at tænke ud af boksen, for alene med det mantra er vi allerede gået galt i byen. Der skal ikke tænkes ud af nogle bokse, for som regel er det boksen i sig selv, der udgør problemet.
Da Reed Hastings fortalte mig om Netflix’ rejse, så betonede han flere gange, at Netflix aldrig havde set sig som en del af film eller medie-branchen. I stedet var man besat af at transformere den måde, hvorpå mennesker finder relevant indhold. Ergo kunne det i princippet ligeså godt have ført til en Google-konkurrent, men nu udviklede det sig så i stedet til verdens mest succesfulde streamingtjeneste.
Læringen for danske iværksættere og startups er, at hvis vi vil skabe globale væksteventyr, så får vi dem ikke ved at sætte os sammen i iværksætterhuse, hvor vi alle sammen minder om hinanden, eller ved at bekræfte hinanden i virkeligheden i fødevareklynger. Vi gør det ved at kigge fuldstændig forbi vores egen industri eller branche og så se, hvad førende innovatører gør indenfor helt andre områder og kopiere det bedste derfra til vores egen virkelighed.
Kunstneren Picasso udtrykte det på den måde, at gode kunstnere kopierer, mens fantastiske kunstnere stjæler. På samme måde skal vi som iværksættere droppe at kopiere, hvad konkurrenter i vores klynger måtte gøre, og i stedet stjæle fra helt andre brancher.
Vi har fortsat brug for hinanden, men vi må ikke kigge på, hvad hinanden gør, hvis vi seriøst mener, at vi som land skal skabe det næste Airbnb eller Netflix.