Reaktioner ovenpå Happy Helpers børsnotering
Reaktioner ovenpå Happy Helpers børsnotering

Klokken ni i morges blev det muligt at handle Happy Helpers aktier på vækstbørsen, First North. Vi har samlet reaktioner fra en ekstatisk CEO, en kendt kunde og investor og en noteringschef, der glæder sig over endnu en vellykket børsnotering.

https://www.instagram.com/p/BiBkVd8gDaR/?taken-by=techsavvymedia

“It’s always 5 o’clock somewhere”.

Sådan tænkte de fleste og undertegnede da de startede dagen med et glas champagne i Nasdaqs lokaler i indre København. Der blev ringet med klokken, fyret konfetti af og holdt skåltaler da Happy Helpers aktier blev sat fri på First North. Der var med andre ord god stemning.

Mellem jakkesæt, highfives og en fortravlet erhvervsminister fangede vi Dennis Forchhammer, Happy Helpers CEO, til en reaktion.

“Det føles rigtig stort, vi er enormt stolte og beærede. Nu er vi klar til at eksekvere maksimalt. Vi har fået penge før, men aldrig så mange. Næste skridt er at blive top of mind ved danskerne. Når de tænker rengøring skal de tænke Happy Helper,” siger Dennis Forchhammer og fortsætter:

“Derudover vil vi være hjertet i hjemmet. Vi har allerede et samarbejde med Washa, hvor vores medarbejdere kan tage i mod vasketøj, når de er i hjemmet, og der tror vi, der ligger et kæmpe potentiale. Så det skal vi arbejde endnu mere på nu.”

Både Carsten Borring tv. og Dennis Forchhammer th. havde fundet de helt store smil frem.

Da der blev trykket på knappen og handlen gik igang stod de side om side med Carsten Borring, der er noteringschef på Nasdaq Copenhagen og First North.

“Det er i Nasdaqs DNA at få virksomheder til at vokse. Det kan lyde fortærsket, men vi vil tage virksomheder fra garagen og helt op til de bonede gulve. Vi vil skaffe risikovillig kapital uanset om du hedder Apple eller Happy Helper,” siger Carsten Borring og fortsætter:

“Vi skal have virksomhederne til at slå rødder i Danmark. Det er vigtigt, at vi i Danmark har en palette af fundingmuligheder, som man kan vælge imellem – lige fra VC’s til en IPO, så ejerne frit kan vælge selv. Det understreger Happy Helpers børsnotering i dag.”

FLERE FRA COMMUNITY
Mest læste
This site is registered on wpml.org as a development site.