You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Modl.ai henter millioner til at lægge gaming-bots i seng

Startuppet Modl.AI har udviklet et værktøj, der simulerer menneskelig adfærd gennem AI-personaer. Personaerne gør det nemt at brugerteste spil inden lancering, og teknologien vækker stor interesse blandt investorer og potentielle kunder. 

Startuppet Modl.AI har udviklet et værktøj, der simulerer menneskelig adfærd gennem AI-personaer. Personaerne gør det nemt at brugerteste spil inden lancering, og teknologien vækker stor interesse blandt investorer og potentielle kunder. 

Et dreamteam bestående af eksperter indenfor både computerspil, kunstig intelligens og psykometrik har udviklet en ny måde at teste de mange computerspil, der bliver lanceret hvert år.

I stedet for at hyre mennesker til at sidde og teste computerspil i dagevis, vil modl.ai gøre det muligt for spiludviklere at teste deres spil på få minutter.

Det har i årevis været et mål for udviklere at få kunstig intelligens til at slå mennesker i komplekse computerspil som Dota og Starcraft. Og ved at bruge samme type AI, der efterligner menneskelig adfærd, vil Modl.ai gøre det muligt at bruge AI-personaer til at teste spillene.

”Moderne computerspil har evnen til at overvåge. Ikke kun hvordan spilleren agerer, men også gemme information om, i hvilken kontekst de gør det. Dette er det perfekte observatorium til at følge spillernes beslutninger, finde forskellige typer spillere og identificere mønstre, som vi kan udnytte til at forudsige, hvad de ville gøre i andre situationer,” siger Christoffer Holmgård, direktør i Modl.ai.

Den idé har fanget investorerne. I en preseed-runde ledet af PreSeed Ventures har startuppet netop landet en investering på 11,5 millioner kroner.

Bots skal lægges i seng, og pengene skal på bordet

Anders Kjær er investeringschef hos PreSeed Ventures, og han mener, at Modl.ai’s værktøjer vil være med til at at demokratisere adfærdsanalyse i spilindustrien.

“De omkostninger, begrænsninger og faldgruber, der er ved brugertest og adfærdstracking i dag udgør et stort forretningsproblem, og hvis nogen kan løse det, er det Modl.ai’s team af eksperter. Det gjorde det til en åbenlys investering for os,” siger Anders Kjær.

Og han mener også, at løsningens evne til at forudsige spilleradfærd kan være med til at lægge de mange bots i seng, der ødelægger spiloplevelsen for onlinespillere i dag, og derved øge spillerengagementet.

Det er ikke kun investorer, der ser potentiale i startuppet. Foruden de 11,5 millioner i preseed, har Modl.ai’s beta-platform og personaer sikret aftaler med globale spilstudier, der gerne vil forbedre deres processer.

Startuppet ser lyst på fremtiden, og har planer om hurtig vækst og om at ramme internationale klienter. I følge deres pressemeddelse, vil de bruge momentum til at udvide både klientportfølje og kapacitet på deres platform. 

Disruption er ikke nyt for markedet 

Det er ikke første gang, at posen er blevet rystet i spilindustrien. 

Både mobilteknologi og online communities har haft betydning for sektorens vækst. I følge Sally Daub fra Pool Global Partners, vil sektoren ramme 200 milliarder dollars inden 2022. Og kunstig intelligens vil være med til at drive den stærke vækst. 

Benedikte Mikkelsen, der er CPO i Mold.ai, mener, at deres startup har fundet et hul i markedet. 

”AI-personaer står i kontrast til eksisterende løsning på markedet. Teknologien giver udviklere mulighed for at skabe oplevelser, der reagerer på spillerens motivation i realtid og lader designere skræddersy spillet til at engagere dem. De tillader unik indsigt i, hvad der tvinger spillere til at spille deres spil, og hvordan de kan tilpasse indhold til dem.”

Gratis magasin:
Få "The Danish Startup Bible 2024" i indbakken!

Samt de seneste nyheder og største historier om tech og startups direkte i indbakken hver torsdag!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY