You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Med firmakort og udgiftsstyring er Lunar ét skridt nærmere den komplette bank for iværksættere

@Redaktionen

Udfordrerbanken Lunar har netop lanceret sin løsning til firmakort og automatiseret udgiftsstyring, som skal gøre livet lettere for iværksættere.

Udfordrerbanken Lunar har netop lanceret sin løsning til firmakort og automatiseret udgiftsstyring, som skal gøre livet lettere for iværksættere.

Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Lunar.

Det startede for under et år siden med et simpelt bankprodukt målrettet selvstændige med en enkeltmandsvirksomhed. Et produkt som gjorde det nemt og billigt at komme i gang, og som samtidig integrerer med regnskabs- og lønprogrammer, så de selvstændige kunne spare tid.

Siden er det gået stærkt for Lunar Business. Måned for måned er der blevet bygget på med nye muligheder som abonnementsoversigt, flere virksomhedsejere, lån og forsikring. Og nu tager den unge bank endnu et skridt imod den komplette erhvervsbank: De har netop lanceret muligheden for firmakort til medarbejdere og automatiseret udgiftsstyring.

”For os handler det rigtig meget om at hjælpe iværksætterne med at spare tid og holde styr på regnskabet. Og firmakort og automatiseret udlægsstyring giver fuld kontrol over virksomhedens økonomi samtidig med, at man slipper for alt det manuelle papirarbejde,” siger Jacob Faber, Head of Business i Lunar.

Enkelt og ubegrænset

Håndtering af udlæg kan være en frustrerende tidsrøver for små virksomheder. Derfor var det også vigtigt for Lunar at lancere firmakort og automatisk udgiftsstyring samtidig, så banken kan være med til at lette byrden.

Med den nye løsning kan virksomhedsejeren invitere medarbejdere til at få et firmakort direkte fra appen. Medarbejderen opretter sig selv i Lunars Firmakort-app, og skal efterfølgende blot godkendes af virksomhedsejeren med NemID.

”Herefter bliver et virtuelt betalingskort tilgængeligt for medarbejderen med det samme, og alle trækninger på kortet ryger direkte fra virksomhedens konto,” siger Jacob Faber.

Medarbejderkortene er gratis at oprette, og der er ingen grænser for, hvor mange firmakort, der kan udstedes. Virksomhedsejeren kan med appen holde styr på, hvor meget der er brugt af hver medarbejder, og sætte månedlige beløbsgrænser for hvert enkelt kort.

Jacob Faber, Head of Business i Lunar.

Lettere for medarbejdere

For den enkelte medarbejder betyder den lette adgang til firmakort mere frihed og mindre frustration over processen med at få sine udlæg tilbage. Og fordi løsningen er direkte udbudt af banken gør det også livet lettere for virksomhedsejeren, som får hele det økonomiske overblik ét sted.

”Hos os får du ikke firmakortet fra ét sted, går over i en separat app og vedhæfte kvitteringer og styre økonomien bag fra et tredje sted. Det hele foregår i ét samlet system, og det giver nogle klare fordele, at vi skærer de mellemled ud,” forklarer Jacob Faber.


Læs mere om fremtidens firmakort fra Lunar her:
https://lunar.app/dk/business/firmakort/


Hver gang en medarbejder foretager et køb, popper der en notifikation op i appen, hvor personen bliver bedt om at vedhæfte kvittering. Så snart der er trykket godkend kan virksomhedsejeren se både udgift og billag fra den ansatte.

”Og så integrerer vi direkte ind i regnskabsprogrammet, så alt bliver lagret og bogført, som det skal bogføres. I og med at det hele foregår automatisk, får man som virksomhedsejer et regnskab, der hele tiden er opdateret. Og så kan man bruge tiden på at drive virksomheden frem for at jage kvitteringer på udlæg,” siger Jacob Faber.

One-stop-shop uden at bygge alt selv

Mens Lunar i dag tilbyder produkter som pension, lån og kasseapparat gennem partnerskaber, er hele løsningen til firmakort og udgiftshåndtering udviklet helt fra bunden af virksomheden selv.

Ved at gøre begge dele er Lunar i stand til at udvikle nye tilbud til kunderne lynhurtigt. Og den strategi har de tænkt sig at fortsætte, for selvom udviklingen i erhvervsbanken er gået hurtig det seneste år, er de langt fra færdige med at tilføje nye produkter og services til banken.

”For os er det blot endnu et skridt i en retning af at blive en one-stop-shop, hvor man kan få alle de services, man har brug for omkring en erhvervskonto, direkte hos banken,” siger Jacob Faber.

Gratis magasin:
Få "The Danish Startup Bible 2024" i indbakken!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY