“COVID-19 er en lakmustest for interessentkapitalisme”
(Klaus Schwab, formand for World Economic Forum. Financial Times, 25.03.2020)
Af Thomas Krogh Jensen, CEOCEO betyder Chief Executive Officer og er den øverste leder i en virksomhed, ansvarlig for den overordnede strategi og ledelse. CEO’en rapporterer normalt ti... More ved Copenhagen Fintech.
Lads os starte med det åbenlyse faktum, som er svært at ignorere: En global pandemi raser, og mennesker og virksomheder lider på en hidtil uset skala. Det er derfor, jeg synes, at citatet fra Klaus Schwab er meget rettidigt at starte med. Du tænker måske, at det er at tale om genopretning før vi ser tegn på, at stormen er ved at lægge sig. Men det er vi nødt til at kigge ud over. For hvad kommer som det næste? Eller måske endnu mere direkte: Hvordan kan vi føre verden ind i fremtiden på en mere bæredygtig måde?
Interessentkapitalisme er et system, hvor virksomheder er orienteret mod at imødekomme interesserne for alle deres interessenter. Det gælder blandt andet kunder, leverandører, medarbejdere, aktionærer og lokalsamfundet. Formålet er at skabe en langsigtet værdi i stedet for at maksimere profit og optimere aktionærernes værdi på bekostning af de andre interessentgrupper – i tråd med citatet fra Klaus Schwab.
Finansielle services og -teknologier – fintech – spiller en stor rolle i de mange forskellige hjælpepakker, som allerede er implementeret globalt, og som vil fortsætte med at blive implementeret under genopretningsfasen. Pandemien har gjort det meget tydeligt, at vi bliver nødt til at tænke ud over det meget snævre fokus på aktionærerne.
Nordiske regeringsledere afgav et løfte i 2019 om at blive den mest bæredygtige region i 2030, og ifølge ‘Sustainable Development Report 2020’ er Sverige, Danmark og Finland de højest rangerende lande, når det gælder SDG-resultater.
Fire ud af ti virksomheder på Corporate Knigts “Global 100 Progress Report” er nordiske. De første to er fra Danmark – Ørsted og Chr. Hansen. Ydermere udgør finansielle servicevirksomheder den største gruppe på listen – investorer, forsikringsselskaber og udlånsvirksomheder er ofte foran, når det kommer til at anerkende, hvor risici er for manglende håndtering bæredygtighedsspørgsmålet.
Det Nordiske øjeblik
Vi er naturligvis farvede. Men verden kan og bør lære fra Norden og fintech-økosystemet. Regionen er ved at blive en rugekasse for bæredygtige, finansielle løsninger. Men hvad er ingredienserne? Et velfungerende finansiel service-industri og teknologisk infrastruktur er fundamentet. Norden er en region med meget innovative lande med et dybt og kulturbaseret fokus på bæredygtighed.
Siden 1960’erne er vi blevet anerkendt for vores nordiske design tænkning, hvor mennesket er omdrejningspunktet. Oprindeligt kendt som “participatory design” eller “co-operative design” er det en tilgang, hvor man aktivt forsøger at involvere alle interessenter – fx medarbejdere, partnere, kunder, borgere og slutbrugere – i design processen. Bemærk den klare forbindelse til stakeholder-kapitalisme.
Alt det ovenstående skaber en meget frugtbar jord for finansielle teknologiske løsninger, som accelerer det meget tiltrængte skub mod en bæredygtig fremtid. Det er derfor, du snart vil se personer fra både store virksomheder og myndigheder hoppe på videoopkald for at lære fra og indgå partnerskaber med nordiske iværksættere.
De fem nordiske fintech-hubs har kortlagt alle de fintech-startups, som arbejder med bæredygtighedsmålene. 200 virksomheder er på den første liste – mange af dem leverer dele af de milliarder af dollars i finansiering, som kræves for at takle problemer som finansiel inklusion, manglende adgang til kapital for små og mellemstore virksomheder og investeringer i bæredygtig infrastruktur.
I 2020 vil Copenhagen Fintech Week zoome ind på SDG nummer 17: Partnerskaber for at opnå de øvrige målsætninger. Vi vil facilitere networking, diskussioner og – forhåbentligt – en masse partnerskaber mellem en bred vifte af interessenter. Det er kun sammen, vi kan skabe en værdidrevet genopretning!
Artiklen er en del af ”Copenhagen Fintech Magazine 2020”.
Du kan læse næste artikel i magasinet her:
Fintechs tager ansvar: Vil navigere verdens pengestrømme mod mere bæredygtighed
Kære læser, du er meget velkommen til at dele vores artikler på sociale medier, linke eller referere til artikler eller content på TechSavvy.media. Men ønsker du helt eller delvist at kopiere indhold fra sitet må det kun ske efter aftale med vores redaktion på editorial@techsavvy.media.
Kære læser, du er meget velkommen til at dele vores artikler på sociale medier, linke eller referere til artikler eller content på TechSavvy.media. Men ønsker du helt eller delvist at kopiere indhold fra sitet må det kun ske efter aftale med vores redaktion på editorial@techsavvy.media.