Det Københavnske kontorfællesskab Matrikel1 blev i februar udvidet med 3000 kvadratmeter, og selskabet bag udvider i april med yderligere 8.000 kvadratmeter til iværksættere. Derved råder The Creators Community nu over 24.000 kvadratmeter fordelt over københavnske Matrikel1, Founders House og Startup Village samt Mesh og Digs i Norge.
Læs også: Matrikel1 udvider med 3000 m2 på Højbro Plads
Alligevel ser det nu ud til, at vækstrejsen kun lige er begyndt. For med en ny investering på 30 millioner kroner fra fem ejendomsinvestorer, er der penge til at udvide konceptet til flere byer i Norden.
“Traditionelt drives erhvervsejendomme med flerårige kontrakter, og kører ofte på udlejerens præmisser. Vi har fundet en model, der har lejerne i centrum, og det kan lade sig gøre, fordi vi er så digitaliserede, som vi er,” siger Tine Thygesen, CEOCEO betyder Chief Executive Officer og er den øverste leder i en virksomhed, ansvarlig for den overordnede strategi og ledelse. CEO’en rapporterer normalt ti More for The Creators Community.
Mere end bare kvadratmeter
Alle kontorfællesskaberne, som The Creators Community står bag, har det til fælles, at de har fokus på tech-virksomheder og i flere tilfælde også har venturefonde som lejere.
CEO’en peger på fællesskabernes model for at drive fleksible workspaces med korte lejekontrakter og fokus på fællesskaber som nøglen til succes, og hun ser da også i højere grad The Creators Community som en tech- og hotelvirksomhed end et ejendomsselskab.
“Folk kræver mere af deres arbejdsplads. De vil have oplevelser, lære noget og udvide deres netværk i et lækkert miljø. Og de vil have muligheden for at kunne udvide deres kvadratmeter fra den ene dag til den anden uden at skulle flytte kontor, eller opsige med kort varsel,” siger Tine Thygesen.
De 5 nye investorer:
Koteng: En af Norges største ejendomsinvestorer med Ivar Koteng i spidsen, der ud over at være ejendomsinvestor også er bestyrelsesformand i fodboldklubben Rosenborg.
Møller Eiendom: Møller-familiens ejendomssatsning.
Odfjell: Familieejet investeringsselskab med penge fra shipping. Satser stort på tech.
Daimyo: Store på fjernvarme og ejendom. Satser stort på tech.
Vestaksen: Ejendomsudvikler
Tharald Nustad, Ivar Arnesen, Petter Fornæss, Øystein Skiri – tech-investorer