“Din skærmtid er steget”.
Den sørgelige og lettere dømmende besked er under corona nok poppet frem på de flestes smartphones – i alt fald, hvis man ser på rapporten udgivet af Ericsson ConsumerLab, der viser, at den daglige onlinetid for danskere voksede med tre en halv time om dagen.
Den øgede skærmtid har ikke kun gjort vores øjne firkantede, den har også åbnet dem for helt nye online aktiviteter. Ifølge rapporten, har hver femte taget helt nye onlineaktiviteter til sig, efter vores almindelige liv blev taget fra os. Både arbejdslivet og det sociale liv har ændret sig markant med corona.
Læs også: Fremtiden rykkere tættere på: 3 startups, der har fundet nye forretningsmodeller under krisen
“Hvis muligheden for at arbejde hjemmefra før var et gode, blev det under krisen til et krav, og aldrig har vi været så afhængige af at kunne komme online for at arbejde, studere og opretholde et socialt liv,” siger Niclas Backlund, der er chef for Ericsson i Danmark.
Flere danske startups har taget det nye digitale liv til sig, og omstillet sig – eller fået flere brugere under den nye normal. Techsavvy har under corona talt med startups, der både har omstillet sig, men også har høstet brugere under karantænen. Her er et lille udsnit.
Musikundervisning.dk: Fra sanglokaler til digital platform
Online-uddannelse er mere end akademiske forelæsninger om dansk filmproduktion. Danskernes hobbyer – og uddannelser i samme – er også henvist til digitale platforme. I musisk regi er det både elevernes undervisning, der er blevet bremset, men også underviserens levebrød er på spil.
Det danske startup musikundervisning.dk har længe tilbud fjernundervisning, men nu kan de, som skråler i samvær, også fortsætte deres hobby – og job online.
Startuppets modul, hvor man kan modtage musikundervisning online, har længe været populær blandt selvstændige musikundervisere, men under corona erbrugen af modulet steget. Den er nemlig også i høj kurs for de traditionelle musikskoler nu.
STAYTHE*HOME : Pap-skrivebordet der blev designet på fire dage
Startuppet Tykka, havde godt gang i produktionen afskriveborde til kontorer. Men da Corona ramte mistede startuppet Stykka kundemøder og potentiel omsætning på millioner på få timer. Men de tog arbejdshandskerne på og bragte på fire dage et nyt produkt til markedet: Et kriseskrivebord i pap.
Læs også: Reflectly: Fra idé til verdensledende mental-app på 3 år
“Vi mødtes 3 mand i vores Lab i en fabrikshal i Glostrup og gik i gang med at produktudvikle. Vi har en situation, hvor folk arbejder hjemmefra, og hvor de har brug for noget ekstra, der måske er ikke-blivende. Så hvordan kan vi gøre det på en ansvarlig måde, når folk måske kaster det ud igen om halvanden måned – hvordan kan vi lave en hjemmearbejdsplads i pap?” sagde Rasmus Daniel Taun, Head of Business Development and Brand hos Stykka.
Injurymap: Karantænen gav ømme rygge
Selvom nye skriveborde gav de hjemmearbejdende mennesker skriveborde, var ergonomiske stole erstattet af sofaer eller pæne men ukomfortable stole i hjemmekontoret.
Det gav ømme rygge – og tredobling af brugere hos startuppet Injurymap, der har udviklet en digital fysioterapeut.
“Efter Corona brød ud, har vi haft massiv vækst med tre gange flere brugere end før. I løbet af den sidste uge har vi fået 900 brugere fra hele verden. Nu er vi i alt oppe på 28.000. Vi kan også se, at brugerne træner tre gange så meget, som ugen inden lockdown,” fortalte Ulrik Borch, medstifter af Injurymap.
Frameo: Samvær med familie – gennem billedrammer.
Det øgede behov for samvær kunne også mærkes hos den aarhusianske startup-virksomhed Frameo.
Startuppet udvikler software, der gør det muligt at sende billeder og videoer til WiFi-billedrammer fra mobilen.
Læs også: Dansk startup laver chatbot til angstramte
Den tredje april, fortalte de Techsavvy, at de under karantænen mærkede en massiv stigning i antallet af delte videoer og billeder, gennem appen.
“Lige nu bliver sendt op til 80.000 billeder og videoer om dagen fra vores app til billedrammer over hele verden. Det er næsten fem gange så mange som sidste år,” sagde Kasper Borup fra Frameo.
My beauty-guide: Karantænen får beauty-entusiaster til tasterne
Som nævnt, har behovet for at kommunikere under corona gennem socialeapps været øget.
Startuppet My Beauty Guide har udviklet en anmelderapp, der i bedste Trust Pilot-stil, giver brugere mulighed for at oprette anmeldelser på forskellige produkter. Foruden at kunne oprette anmeldelser, kan man også blive testperson på nye produkter, hvor man kommunikerer til de andre brugere, hvordan deres oplevelse har lavet. En slags beauty-dagbog.
Appen har oplevet massiv stigning under corona, og selvom investorer holder på pengene, har startuppet kunne mærke karantænens rastløshed.
“Vi har allerede et par samarbejder i spil, og der er flere, der har henvendt sig. Desværre har Corona sat alt lidt på pause, men til gengæld er der enorm stor aktivitet på appen. Vi har omkring 10.000 brugere,” sagde stifter Anne Weichenfeldt Steenberg.
Kærligheden overvinder noget – digitalisering overvinder alt
Det er nævnt en gang eller to, at kærligheden overvinder alt. Men når mennesker bliver tvunget hjem, og skal holde deres job eller virksomhed i live digitalt og daglig information sker online – for slet ikke at tale om det sociale liv – er det så virkelig kærlighed der overvinder alt?
Eller er det digitalisering, teknologiske løsninger og en hurtig net-forbindelse?
At folk har brugt meget tid på nettet og mobilerne er i denne artikel og gennem rapporten allerede fastslået. At startups enten har udviklet sig, eller høstet brugere på det digitale liv, er også positivt.
Med en skod-forbindelse, forsvinder det søde digitale liv med skønhedsapps, fysioterapi, musikundervisning, billedrammer og muligheden for at arbejde. En situation bedst sammenlignelig med at sove i telt. Noget man helst vil undgå.
Læs også: Med sin tech-taktik kunne Undo evakuere 400 rejsende på rekordtid
For selvom 74 procent af rapportens respondenter havde nydt godt af et fint net, måtte hele 63 procent sidde bagest i bussen, og udtalte at de gerne havde haft et 5G-net.
Og efter corona og det nye behov for digitalisering, anslår Ericssons rapport, at det samlede antal 5G-abonnementer på verdensplan, vil stige fra 100 til 190 millioner ved udgangen af 2020.
I det danske land, må vi dog vente med at blive en del af statistikken til næste år. Det er nemlig først i slutningen af 2020, at der bliver aktiveret et 5G-netværk.
Så når det kommer til, hvad der skal få os igennem krisen, virker det til, at digitalisering, teknologiske løsninger og en god net-forbindelse er svaret.
Så kan vi tage kærligheden efter.