JumpStory rejser ny millioninvestering til sin billedtjeneste
JumpStory rejser ny millioninvestering til sin billedtjeneste

JumpStory rejser ny millioninvestering og lancerer plugin-strategi, som skal drive den internationale vækst.

JumpStory rejser ny millioninvestering og lancerer plugin-strategi, som skal drive den internationale vækst.

Kort efter JumpStory fik sin første millioninvestering fra Borean i efteråret 2018, pivoterede virksomheden til en billedtjeneste, der siden har brandet sig på at være “billedbranchens svar på Netflix”.

Noget tyder på, at den beslutningen var den rigtige, for dels har det fået gang i brugervæksten, og nu sætter startuppet trumf på med endnu en millioninvestering fra en række business angels – blandt andet tidligere CEO for Microsoft Jørgen Bardenfleth, bestyrelsesformand Jens Harsaae og Sofakompagniet medstifter Christian Rudolph-Christiansen.

JumpStory har i dag kunder i 45 lande, og den nye ejerkreds skal med både kapital og international viden bidrage til at tage kampen op med amerikanske giganter som Shutterstock, Getty Images og Adobe. Et marked til en samlet værdi af over 50 milliarder kroner årligt.

“JumpStory tilbyder ligesom vores internationale konkurrenter marketing- og kommunikationsfolk adgang til billeder, illustrationer, videoer og ikoner. Vores tilgang, prissætning og teknologi er imidlertid fundamentalt forskellig og nyskabende,” siger Anders Thiim Harder, der er CEO og co-founder af JumpStory.

Teknologi og forretningsmodel er forskellen

Hos JumpStory for brugerne adgang til flere end 10 millioner billeder, illustrationer, videoer, ikoner, som dels er taget af virksomhedens egne fotografer, dels er sourced gennem ‘Creative Commons‘-licenser på det store internet.

Selvom JumpStory er en billedtjeneste, er det dog ikke primært billederne, der skal lokke brugerne til. Det er en ny forretningsmodel, hvor man betaler et fast betløb i stedet for per billede, og så er det teknologien bag.

”Vi har ikke fokuseret på, hvordan de nuværende markedsledere gør, men i stedet ladet os inspirere af Netflix og Spotify og deres suveræne evne til at give ubegrænset adgang til kvalitetsindhold samtidig med, at man bruger kunstig intelligens til at levere enestående kundeoplevelser,” siger Anders Thiim Harder.

På teknologifronten har JumpStory lanceret et værktøj baseret på kunstig intelligens, som gør det muligt for brugerne at matche eksisterende tekster med billeder på få sekunder.

https://www.youtube.com/watch?time_continue=34&v=d7E8XNXjqQc&feature=emb_title

”Vi har udviklet vores egen teknologi, som gør det muligt for brugerne at matche tekst med billeder på få sekunder, ligesom marketing og kommunikationsmedarbejdere med JumpStory får hjælp til at forudsige effekten af de forskellige billeder, de skal vælge imellem. På den måde sparer den enkelte bruger masser af tid og får valgt det indhold, der rent faktisk performer,” siger Jonathan Løw, som er medstifter af JumpStory.

International vækst-strategi ligger klar

JumpStory har siden lanceringen i januar fået 1000 aktive kunder i 45 lande. Og netop teknologier, der kan matche tekst med indhold og forudsige effekten af billeder, understøtter den rejse, som JumpStory er på vej ud på, hvor virksomheden på sigt ser sig selv som et plugin frem for en platform.

”Vi tror ikke på, at brugerne i fremtiden ønsker at have alle mulige forskellige platforme, de skal ind på. De vil have værktøjerne der, hvor de i forvejen arbejder. Derfor har vi døbt vores globale ekspansionsstrategi ’Works where you do’,” siger Anders Thiim Harder.

Og netop den strategi ser den nye investor og kommende bestyrelsesmedlem i JumpStory, Jørgen Bardenfleth, store muligheder i.

”JumpStory’s teknologi åbner op for nogle enormt interessante forretningsmuligheder på sigt, hvor virksomhedens løsning vil kunne integreres ind i alle de store marketingplatforme og spare disse platformes brugere formuer i både tid og penge”, siger han.

FLERE FRA COMMUNITY
Mest læste
This site is registered on wpml.org as a development site.