Artiklen er en del af magasinet ‘From University to UnicornUnicorn er et udtryk, der bruges til at beskrive en startup-virksomhed, der har nået en værdiansættelse på 1 milliard dollars eller mere. More 2021’. Du kan læse hele magasinet online her.
Af Jes Broeng, Programme director for Open Entrepreneurship og direktør for DTU Entreprenørskab
En nobelpristager er en genial, verdensfjern forsker, der arbejder alene. Sådan ser det gamle billede på den akademiske drøm i hvert fald ud, men heldigvis passer det ikke særlig godt med dagligdagen på universiteterne, hvor forskning i høj grad foregår i teams og partnerskaber.
Et universitet har flere funktioner, og et af dem er at være udviklingslaboratorie for kommende virksomheder. Tilgangen til at omsætte viden til nye virksomheder har på universiteterne typisk været, at lade forskeren påtage sig rollen som iværksætter. Men det er en rolle kun nogle forskere har lyst til, og de succesfulde eksempler er undtagelser, som kun udgør nogle få procent af forskerne.
Mere interessant er det, at en stor mængde forskere ønsker at se deres forskning blive anvendt, selvom de ikke har lyst til selv at lede kommercialiseringen, fordi de hellere vil forske på universiteterne. For at indfri dette store potentiale for spinouts, har universiteter på tværs af Danmark derfor etableret Open Entrepreneurship med støtte fra Industriens Fond. På den måde kan kommercialiseringen ske i teams og partnerskaber – meget lig processen i moderne forskning, som heller ikke længere udføres af enmandhære.
Open Entrepreneurship bygger på amerikanske erfaringer, hvor det er dokumenteret, at mødet mellem iværksættere og forskere, der faciliteres på den rigtige måde, skaber flere virksomheder med afsæt i forskning og ny teknologi. Virksomheder der omsætter løsninger til gavn for den enkelte, samfundet og miljøet.
I den forbindelse er det afgørende, at universiteterne inviterer iværksættere indenfor, så begge parter så at sige kan gøre det, de er bedst til. Pointen er, at forskerne kan blive ved med at forske, da det ’kun’ er deres forskning og teknologi, der spindes ud fra universiteterne med hjælp fra iværksættere.
Det som skaber resultaterne er netop mødet og den åbne og faciliterede relationen mellem forskere og erhvervsliv. Dertil kommer, at gode ideer typisk opstår på grænsefladerne af det kendte. Så når domænekendskab fra industrien møder de nyeste teknologier fra forskningsverdenen, kan der opstå ny magi.
Vi skaber en relation, hvor begge parter systematisk bringer deres særlige kompetencer fra hver sin verden i spil om det fælles formål at etablere en ny virksomhed eller udvikle et nyt forretningsområde. Forløb der kan vare måneder og år, før forretningsideen er modnet nok til at virksomheden er flyvefærdig.
Siden etableringen i 2017 er der i regi af Open Entrepreneurship etableret +60 nye virksomheder, og der er mange flere i pipelinen. Initiativet indgår også i regeringens strategi for Life Science (vedtaget i maj 2021) netop med henblik på at øge kommercialisering af danske forskningsresultater og sikre nye vækstvirksomheder og arbejdspladser indenfor området.
Jeg ser derfor den fortsatte udvikling af et økosystem på tværs af forskere og iværksættere som et næste spændende skridt for universiteterne. En udvikling, som også er i gang andre steder i verden og derfor allerede er et konkurrenceparameter. Men heldigvis er Danmark godt i gang.