You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Hvem skal udstede fremtidens krypto-kroner?

@sebastian

Tech-anarkister, Nationalbanker og private virksomheder. Stabile kryptovalutaer baseret på dollars eller kroner er ved at tage form fra flere fronter, men hvem skal styre vores digitale national-valuta?

Read the article in English here.

Da Bitcoin så dagens lys i 2009, var det ikke bare en teknologisk nyskabelse, der tilfældigvis dumpede ind i historien. I kølvandet på finanskrisen var det et digitaliseret og decentralt budskab, til hele det økonomiske etablissement, der ikke var til at tage fejl af. Man ønskede at omvælte finansverdenen, fjerne mellemmænd og give magten tilbage til befolkningen.

På en lille vulkanø langt mod nord, som i årene forinden havde været godt i gang med at opkøbe store dele af det danske erhvervsliv, ramte finanskrisen særligt hårdt i 2008. Gælden var enorm. De islandske kroner var ikke meget værd på finansmarkederne. Og det blev befolkningen og ikke virksomheder og rigmænd, der måtte betale regningen for den økonomiske deroute.

Her blev budskabet om at en finansiel reformation leveret i form af Bitcoin-mutationen Auroracoin, som blev distribueret gratis til alle med et islandsk personnumre: Det første forsøg på en slags national kryptovaluta var født. Men den fik dog aldrig rigtig fat.

Siden er det, der startede som anti-establishment, så småt blevet mainstream og nået langt ind i de nordiske nationalbanker. I Sverige så langt, at Riksbanken arbejder på sin egen kryptografiske e-Krona.

“Riksbanken undersøger mulighederne for at udbyde en digital valuta, e-Krona, på lige fod med kontanter, og om udstedelsen af en sådan valuta kan understøtte Riksbankens bestræbelser på at skabe et sikkert og effektivt betalingssystem,” skriver den svenske nationalbank i et notat fra september 2017.

Men hvis der skal krypto-kroner til, skal det så være anarkister, nationalbanken eller private virksomheder, der skal udstede dem?

Sverige inviterer de iværksættere ind i værkstederne

I en handlingsplan for 2018 hedder det, at e-Krona skal supplere men ikke erstatte den almindelige krona. Den skal kunne udstedes til privatpersoner, virksomheder og myndigheder. Valutaen skal stå på en konto hos Riksbanken og være tilgængelig alle timer i døgnet alle dage om året. Og så skal Riksbanken overtage nogle af de funktioner, som private virksomheder som banker og PSP’er i dag står for.

“Riksbanken er ansvarlig for udstedelse, indfrielse og afvikling af e-kronen. Samspillet med e-kronernes brugere vil helt eller delvis ske gennem private eller offentlige aktører med tilladelse til at facilitere betalinger,” står der I handlingsplanen.

Riksbanken har efterspurgt bud fra offentligheden på, hvordan e-Krona skal bygges, og har blandt andet fået et bud fra et team med en stifter fra fintech-giganten Klarna. Der er dog stadig lang vej til at e-Krona bliver virkelighed.

Danmark: Nej, nej ….. og nej

Den Danske Nationalbank har også taget stilling til en eventuel e-Krone. Modsat Riksbanken afviser de blankt, at en dansk kryptovaluta er et anliggende for Nationalbanken.

“Digitale centralbankpenge ville fundamentalt ændre Nationalbankens rolle i det finansielle system og gøre Nationalbanken til en direkte konkurrent til de private banker. Introduktionen ville desuden skabe risici for finansiel ustabilitet. Et såkaldt bank run, hvor mange husholdninger og virksomheder på samme tid trækker deres indskud ud af banken, kan have en langt alvorligere karakter, hvis de har mulighed for at flytte deres indskud til en konto i Nationalbanken på få sekunder i stedet for at få dem udbetalt i kontanter,” står der i Nationalbankens rapport.

En holdning Nationalbanken urokkeligt har stået ved i gentagne interviews efterfølgende.

Ikke realistisk at Nationalbanken står bag

Selvom Nationalbanken ikke vil stå bag, er der dog alligevel ved at blive udviklet en kryptobaseret eKrone til Danmark. Startuppet Aryze vil nemlig skabe en såkaldt stablecoin, hvis værdi holdes stabil ved at binde den op på værdien af en god, gammeldags krone. Og spørger man Aryze, er de helt enige med Nationalbanken i, at digitalisering af kroner er en opgave for det private erhvervsliv.

“Jeg er lidt træt af diskussionen man hører igen og igen om, at en nationalbank planlægger en national kryptovaluta. Når den svenske nationalbank siger det, så er det nok spil for galleriet. En konto i nationalbanken – det går bare ikke,” siger Morten Nielsen, der har mange års erfaring fra både investment banking og krypto-området, og som i dag er CFO i Aryze.

“Det første, der vil ske, hvis en national digital valuta bliver lanceret, er, at virksomhederne vil placere størstedelen af deres overskydende kortfristede likviditet i den nationale valuta – de vil undgå bankindskud, hvilket helt vil undergrave den måde banken traditionelt arbejder på,” siger han.

Han vurderer, at en e-Krone med samme egenskaber som kontanter, men samme fleksibilitet som digitale penge, vil føre til, at virksomheder flytter deres overskudslikviditet over i Nationalbanken for at sikre pengene. Dermed vil e-Kronen ikke bare gøre et bankrun – hvor befolkningen hæver kontanter i frygt for et krak – voldsommere. Den vil helt generelt kunne skabe mistillid til og underfinansiere privatbanker.

Nationalbanken er ikke en tech-virksomhed

Hvis de nordiske nationalbanken hver især skal udvikle deres egen e-Krone, vil det let kunne ende i et scenarie, hvor de vælger forskellige teknologier, der ikke kan snakke sammen. Og så skal de via en kryptobørs for at blive vekslet, hvilke Aryze ser alvorlige sikkerhedsmæssige udfordringer i.

“Nationalbanker er ikke tech-virksomheder. Den e-Krone-løsning, som ender med at blive implementeret, er ikke opfundet endnu. Nationalbanken har ikke kapacitet til at bygge det her op – og hvorfor skulle de? Hvad vil det næste så blive? Centralbanker der udsteder kreditkort eller låner penge direkte til borgere og virksomheder?,” spørger Morten Nielsen.

En fremtid med økonomisk overvågning?

En af fordelene ved kryptovaluta er, at de kan gøres programmerbare. Men det kan også være en feature, der taler imod at staten skal udstede dem.

“Der er fordele i programmerbare krone, men hvis de udstedes at Nationalbanken, kan der gå politik i den. Det kan bruges til at tracke borgeren, og i princippet kan det også laves, så SU kun kan bruges på husleje og studiebøger, eller bistand ikke må bruges på rejser eller cigaretter,” forklarer han.

Men Morten Nielsen har også en interesse i, at Aryze bliver den foretrukne platform for kryptoficering af kroner eller dollars. Spørgsmålet er, om det ikke skaber samme overvågningsfare, hvis en privat virksomhed står for udstedelsen – særligt med Facebooks Cambridge Analytica-fadæse i klar erindring.

“Vores eKrone bliver også programmerbar – men fra communitiet. Nationalbanken kunne programmere Skat direkte ind i e-kronen, hvor vores mindset er: Lad Moms og Skat være et modul, som brugeren kan vælge at tilføje,” siger Jack Nekogosian, CEO fra Aryze.

Samtidig forklarer han, at man med en kryptobaseret virksomhed i langt højere grad kan demokratisere udviklingen, end det ville være tilfældet i Nationalbanken.

“En decentral valuta kan også have decentral beslutninger, så dem der ejer valutaen har stemmeret og har medbestemmelse. Vi vil gøre, hvad vi kan, for at gøre det umuligt for os selv at lække data. Vi vil have en model, hvor personer ejer deres egen data – og her kan blockchain nogle meget spændende ting. Lige nu er det en tillidssag, men vi ønsker at fjerne den tillid, så det i stedet bliver umuligt for os at snyde,” siger Morten Nielsen.

Er du investor - eller bare ekstra nysgerrig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet "Investornyt", hvor du får portrættet af Ugens Startup med ekstra baggrundsviden og en oversigt over de seneste investeringshistorier i økosystemet lige i indbakken.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY