Legal-startuppet Contractbook blev grundlagt i 2015. Året efter lancerede de den første version af deres digitale platform til kontrakthåndtering, hvor virksomheder kan udforme, underskrive og opbevare juridiske dokumenter ét sted. Og nu bliver virksomheden den første i Danmark, som en af Googles VC-fonde investerer i.
Sammen med den nordiske VC-fond byFounders og en gruppe business angelsEn angel investor er en velhavende person, der tilbyder penge, mentorskab og ekspertise til start-ups og nystartede virksomheder. De påtager sig risici for et More, har Google-fonden ‘Gradient Ventures’ investeret 3,5 millioner euro – svarende til godt 26 millioner kroner. Og med de nye ressourcer i ryggen er det planen, at Contractbook skal gøres til det førende produkt globalt:
“Med ny kapital og så mange erfarne mennesker involveret, er vi klar til at ekspandere Contractbook globalt. Det gør vi kun ved at have det bedste produkt i verden. Vi skal skalere og løbe stærkere, men det må ikke være på bekostning af vores nøgletal. Derfor vil vi bevare fokus på at udvikle vores produkt og måle vores succes på brugertilfredshed. Vi jagter ikke bare mange brugere, vi jagter glade brugere, for på lang sigt vil det korrelere,” siger Niels Martin Brøchner, direktør og grundlægger af Contractbook.
Læs også: byFounders investerer i kunstig intelligens der skal redde liv
Stormer mod et glødende milliard-marked
Det globale legal tech-marked er eksploderet de seneste år. Sidste år steg investeringerne med 718 procent, og i år er der allerede investeret mere end 1.2 milliarder dollars på verdensplan.
“Ved at skabe et brugervenligt og intuitivt produkt, som gør det muligt for små og mellemstore virksomheder at strømline deres processer, har Contractbook allerede formået at tiltrække tusindvis af kunder i et marked, som er flere milliarder dollars værd. Vi ser frem til at samarbejde med så stærkt et team,” siger Darian Shirazi, som General Partner i Gradient Ventures.
I 2018 blev Contractbooks niche alene estimeret til at være 1.1 milliarder dollars værd. At en stor virksomhed som Google går ind på markedet er dog nyt. Ifølge Eric Lagier, som er managing partner i byFounders, er der grund til optimisme:
“Contractbooks teknologisk veludviklede platform gør dem i stand til at disrupte alle industrier, der stadig er karakteriserede ved forældede dokumenthåndteringsprocesser. ByFounders er glade for at bygge bro mellem Norden og USA, når vi styrker forbindelsen mellem nordiske founders med globale ambitioner og prominente Silicon Valley VC’s som Gradient Ventures. Vi er glade for at kunne støtte en virksomhed som Contractbook til yderligere vækst,” siger han.