Helt almindelige danskere har opsparinger for 1.000 mia. kroner stående til meget lav rente, og ejendomsudviklere har udfordring med at få finansieret sine byggeprojekter.
Missionen for det danske startup FundBricks er at få de to parter til at mødes gennem sin digitale investeringsplatform. På den måde kan udviklerne få finansieret den del af projektet, som banken ikke vil betale for, mens startuppet lover private investorer et afkast på mellem 8-10 procent om året.
Koblingen har startuppet haft så stor succes med, at de i 2020 allerede har formidlet byggefinansieret for 50 mio. kroner til fem byggeprojekter – hvilket får stifterne til at fordoble forventningerne til året.
“Med afsæt i den gode start på 2020 og en stor pipeline at attraktive ejendomsprojekter, som vi skal rejse finansiering til, har vi os som mål at fordoble årets kapitalrejsning, således at vi inden årets udgang har rejst mindst 100 mio. kr. til ejendomsprojekter,” siger Thomas Rolin, som er partner og medstifter af FundBricks.
Byggefond på vej efter bare et år i markedet
Det er kun et år siden at FundBricks blev stiftet, og ud over de 50 mio. til byggeri, som allerede er finansieret gennem platformen. Men det betyder også, at de første byggeprojekter – som er finansieret gennem platformen – først begynder at stå klar nu.
Læs også: Ugens Startup: FundBricks – “Det er en helt ny måde, at tænke finansiering i Danmark”
“De første projekter vi har medvirket til at finansiere, er stort set færdigbyggede og klar til at blive solgt eller refinansieret, så investorerne kan få deres indskud og aftalte forretning betalt,” forklarer Thomas Rolin.
I løbet af efteråret forventer FundBricks søsterselskab ‘Bricks Asset Management’, som er registeret hos Finanstilsynet som Forvalter af Alternative InvesteringsFonde, at etablere en eller flere større ejendomsfonde, som skal formidle byggefinansiering til ejendomsprojekter, som finansieres via FundBricks.com. Investering i disse fonde vil henvende sig til investorer, som kan investere fra DKK 750.000 og opefter.