You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Forsikring står overfor salgsboom online, og dansk startup får 15 mio. til at vinde markedet

Jeppe Klausen (til venstre) og Esben T. Nielsen stiftede i 2016 virksomheden Penni.io. Nu har de fået en investering på 15 mio. kroner til at ekspandere løsningen yderligere.

Forsikringsselskaber står overfor en stor udfordring, hvis de skal høste gevinsten af den enorme vækst i onlinesalget, som er budgetteret over de næste fem år. Det danske startup Penni.io vil hjælpe dem, og nu har de fået en investering på 15 mio. fra tre forsikringsprofiler.

Forsikringsselskaber står overfor en stor udfordring, hvis de skal høste gevinsten af den enorme vækst i onlinesalget, som er budgetteret over de næste fem år. Det danske startup Penni.io vil hjælpe dem, og nu har de fået en investering på 15 mio. fra tre forsikringsprofiler.

Et gammelt mundheld i forsikringsbranchen siger, at forsikringer kun kan sælges – ikke købes. Men noget tyder på, at det mundheld skal ændres i de kommende år. Ifølge flere af de store analysehuse, står forsikringsbranchen nemlig overfor store forandringer:

McKinsey konkluderer at onlinesalget vil stige med en faktor fem frem til 2025, og ifølge KPMG’s 2019 insurtech rapport, siger tre ud af fire CEO’s i branchen, at de er klar på radikale transformationer som at implementere automatiserede forsikringsplatforme.

Og det er netop hvad den danske insurtech-virksomhed Penni.io leverer. I sin kun tre års bootstrapped eksistens har virksomheden formået at øge onlinesalget for adskillige store forsikringsselskaber i Norden, Frankrig og Storbritannien via en skræddersyet platformsløsning.

“De imponerer ved at løse et stort behov for online salg og service gennem partnere. De kan forbinde branchens gamle IT-systemer med moderne løsninger – og så har de bevist, at de kan eksekvere både hurtigere og billigere, end forsikringsselskaberne selv er i stand til,” siger Niels Mortensen.

Og Niels Mortensen bør vide, hvad han taler om: Han har en fortid i topledelsen i Alka, Codan og Nets, er en af tre forsikringsprofiler, der netop har investeret i 15 mio. kroner i Penni.io for at styrke den internationale ekspansion.

Fintech-bølgen skubber til forsikringsbranchens

Selvom de globale investeringer i insurtech i 2018 fordobledes fra forrige år til 3,18 milliarder dollars, er det dog langt mindre end fintech-investeringerne, der i 2018 lå på 112 milliarder dollars. Men fintech-investeringerne skubber alligevel til øget digital efterspørgsel i forsikringsbranchen, mener Penni.io’s stifter og CEO Jeppe Klausen

“Banksektoren er langt foran forsikringbranchen på digitalisering, og fordi de to sektorer traditionelt har arbejdet sammen, oplever forsikringsbranchen nu for alvor et behov for at få deres online salgskanaler integreret med bankernes,” siger han.

De andre investorer er Hans Agerlin Petersen og Finn Fabricius, også kendte navne fra forsikringsbranchen.

UGENS STARTUP: