You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Forhenværende venture-formand redder liv i verdens afkroge med ny teknologi

@jakob

Henrik Albertsen er tidligere frontmand i en europæisk venturefond og har investeret i mere end 50 startups. Nu sidder han på den anden side af bordet, og hans virksomhed Unumed bygger i dag software til afrikanske og asiatiske sundhedsinstitutioner. Han mener nemlig, at et kapitalistisk mindset skal redde liv og modne sundhedssektoren i udviklingslande.

Henrik Albertsen er tidligere frontmand i en europæisk venturefond og har investeret i mere end 50 startups. Nu sidder han på den anden side af bordet, og hans virksomhed Unumed bygger i dag software til afrikanske og asiatiske sundhedsinstitutioner. Han mener nemlig, at et kapitalistisk mindset skal redde liv og modne sundhedssektoren i udviklingslande.

Skrøbelige og analoge sundhedssystemer koster liv. I flere afrikanske og asiatiske regioner opbevares patientdata stadig på papir, og selvom det er den billigste løsning, så er det en bøvlet affære at sikre, at data altid er tilgængelige for læger og sygehuspersonale. Mange journaler bliver væk i store arkiver, og det er enormt tidskrævende for sundhedspersonalet. Tid der i sidste ende koster liv.

Derfor stiftede Henrik Albertsen i 2013 Unumed for at revolutionere, i første omgang, den afrikanske sundhedssektor – længe før begrebet ‘impact startup’ blev moderne. 

”Danmark er på mange måder et land, hvor vi har så mange bananer, at problemer først opstår, når nogle af dem begynder at rådne. Hvorimod man i store dele af verden mangler bananerne. For mig handlede det i bund og grund om, hvilket problem jeg kunne løse for så mange mennesker som muligt, med den viden og ressourcer jeg og vi i Danmark har,” siger Henrik Albertsen, der er CEO i Unumed.

I regionen syd for Afrikas Sahara er det ikke almindeligt, at man har en officiel fødselsdato, og mange afrikanere staver ikke deres navn på samme måde hver gang. Det gør det svært for landenes sundhedsinstitutioner at identificere patienter, at vide hvilke sygdomme de lider af og ajourføre patientjournaler – journaler der oftest er bliver skrevet på papir og arkiveret i kasser blandt titusinder andre journaler.

Analoge papirarkiver benyttes stadig mange steder i Afrika og Asien

Henrik Albertsen har tidligere siddet i spidsen for investeringsfonden Nordic Venture Partners i knap 13 år, hvor han har polstret mere end 50 virksomheder med kapital og håndteret mere end 350 transaktioner. Men fonden blev solgt i 2013, og den it-kyndige forretningsmand begav sig på jagt efter det næste eventyr.

”Oprindeligt var det tanken at etablere en venturefond og finansiere lokale startups. Men dem er der nok af. Under mine rejser til Afrika blev det tydeligt for mig, at sundhedssektoren var meget belastet af analoge arbejdsgange. Det blev en øjenåbner for mig. For med den teknologi, der er til rådighed i dag, er det svært for mig at argumentere for, at sundhedssektoren i hvilket som helst land skal være i så dårlig forfatning,” siger Henrik Albertsen.

Tilgængelighed frem for alt

Ved at udstyre hospitaler med en iris-scanner, kan de på få sekunder identificere patienterne. Hurtigt kan man finde frem til, om den pågældende har været under behandling før, lokalisere journalen – eller oprette én, hvis det er første besøg – og få overblik over, hvilke forsikringer patienten har tegnet. Når patienterne har gennemgået et behandlingsforløb, bliver det registreret i en patientjournal og lagt i skyen.

”Med Unumeds løsning kan hospitalerne overvåge sygdoms- og behandlingsforløb. Det gør en stor forskel for patienterne, at deres data nu centraliseres i skyen. De får en hurtigere og mere præcis behandling næste gang, de går til lægen. Men ligeså vigtigt er det, at hospitalerne på platformen kan se, hvilke forsikringer, patienten har, de kan administrere vagtplaner, så de rigtige læger tilser patienter, og så kan de se lagerbeholdning af medicin og af andet medicinsk udstyr,” siger Henrik Albertsen.

Unumeds irisscanner skal gøre det lettere at identificere patienter og lagre data i skyen

Unumed har i dag implementeret løsningen i en række sundhedsinstitutioner i Kenya.

“Kenya har været et rigtig godt testmarked. Dele af sundhedspersonalet har begrænset it-erfaring. Det betyder, at brugervenlighed ikke er ‘nice-to-have,’ men et ufravigeligt designkrav. Systemet er også per default ekstremt robust, så det kan imødekomme svingende og lav internethastighed,” siger Henrik Albertsen og forklarer, at de lokale markedskrav har været en innovationsdriver, der har bidraget til at Unumed nu er konkurrencedygtige i Asien, hvor man vækster i flere lande.  

“Vi har er nu også til stede i Sri Lanka, Indonesien og Thailand, og snart Filippinerne. Vi kan mærke, at vi fylder et hul i markedet. Hospitalerne digitaliserer i stigende grad og er trætte af valget mellem ekstremt dyre løsninger eller billige dårlige systemer.”

Hospitalerne skal drive forretning

Unumeds hardwareinfrastruktur er billig, og platformen kan køre på Raspberry Pi, der er en simpel computer på størrelse med et kreditkort der koster 200-300 kroner.  

”Vi er hele tiden gået efter en løsning, vi kunne tegne på bagsiden af en konvolut og sælge så billigt, at vi stadig kunne tjene penge på det og samtidig skabe værdi for befolkningen i udviklingslandene,” siger Henrik Albertsen.

Det betyder ikke, at det er nemt at bygge et hospitalssystem. Men med dygtige folk, moderne teknologi og tusinder af udviklingstimer har Henrik Albertsen og Unumed vist, at det kan det lade sig gøre. Uagtet hvor i verden man befinder sig, skal et effektivt og pålideligt sundhedssystem have styr på deres finanser, så de kan drive en virksomhed.

”Så længe verden er kapitalistisk, skal Afrika tilgås kapitalistisk. Vi skal væk fra filantropi og skabe forretning og sameksistens med resten af verden. Det er næsten som sige, at afrikanske lande ikke kan bidrage med noget på egen hånd. Mange af de projekter, der modtager finansiering, skævvrider dybest set folks fokus og kompetencer,” siger Henrik Albertsen

Udover sparsomme erindringer fra barndommen med en far, der var reservelæge, vidste Henrik Albertsen ikke meget om sundhedssektoren, før han startede Unumed. Men med hans erfaringer fra venturemiljøet blinker han ikke to gange, når han ser et regnestykke med mange nuller i facit.

”Næsten ingen hospitaler i den del af verden fungerer optimalt, og der er cirka 30.000 hospitaler, der kan betale mellem 30.000 og 300.000 dollar om året. Tager man Mellemøsten og Østeuropa med, så er du oppe i endnu en faktor ti finansielt set,” siger Henrik Albertsen og fortsætter regnestykket:

”Så kan du begynde at regne på, hvor mange ingeniørtimer det kræver, hvis man er virkelig dygtigt, og så stille spørgsmålstegn ved, hvorfor eksisterende aktører på markedet ikke har adresseret det. Det er fordi deres koststrukturer er designet efter den vestlige verden, og derfor giver det ikke mening for dem. Så vi kan sætte prisen som vi vil. Ideen er at lave sundhedssystemer, som alle i verden har råd til, og så er der også penge nok til, at man kan lave en god forretning ud af det,” fortæller han:

“Og så er det sådan set bare at eksekvere derfra”.

Transparens er nøgleordet

Korruptionen er især i Afrika et velkendt problem, og det er også en virkelighed, Henrik Albertsen har mærket på egen krop.

“Korruption er et reelt problem, og hvis man ikke oplever den, så er det nok fordi man bevidst lukker øjnene for den. Selv patienter oplever i nogle tilfælde krav om ‘ekstra’ betaling. Den korruption, der er i dag, skal til livs. Det synes hospitalsledelsen også. Systemer som vores kan gøre en lille, men vigtig forskel, da de er med til at skabe mere finansiel transparens.” siger Henrik Albertsen.

Det næste skridt for Unumed bliver at tage flere markedsandele i Asien og udvikle den teknologiske platform.

”Kunstig intelligens er næste skridt. Når vi får teknologien på plads, vil den præge alle kliniske arbejdspladser, der er forbundet med sundhedsplatformen. Der er så stor mangel på klinisk mandskab i udviklingslandene, så kunstig intelligens som hjælpemiddel til det kliniske personale er den eneste vej frem for at gøre det, vi gerne vil,” siger Henrik Albertsen og peger på Nigeria som eksempel.

Her skønner man, at det vil tage landet 300 år at uddanne nok klinisk personale svarende til populationen, hvis de uddanner i samme tempo, som de gør i dag. Det kan kunstig intelligens ikke ændre på, men den kan gøre hårdt presset personale mere effektivt. For eksempel hjælpe radiologer med at analysere røntgenbilleder.

Er du investor - eller bare ekstra nysgerrig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet "Investornyt", hvor du får portrættet af Ugens Startup med ekstra baggrundsviden og en oversigt over de seneste investeringshistorier i økosystemet lige i indbakken.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY