You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Seks priser til Danmark: Vinderne af Nordic Startup Awards 2019 er fundet

Vinderne af den syvende sæson af Nordic Startup Awards blev fundet igår aftes, og 4 af de 13 kategorier gik til Danmark – plus de to “People’s Choice”-priser.

Vinderne af den syvende sæson af Nordic Startup Awards blev fundet igår aftes, og 4 af de 13 kategorier gik til Danmark – plus de to “People’s Choice”-priser.

Østre Gasværk lagde scene til, og mere end 600 mennesker var med, da det nordiske startup-økosystem fejrede sig selv med den nordiske finale i Startup Awards igår.

Over 3.300 nomineringer var i år afgivet til de 13 kategorier, og 42.000 havde været inde og stemme i dysten mellem investorer, startups og økosystemer på tværs af Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island.

“En ting vi har lært er, at den Nordiske region har et unik stærkt økosystem for stiftere med globale ambitioner og en god forståelse for at modne teknologi. Vi kan med sikkerhed sige, at den Nordiske region kan være en rollemodel for resten af verden på mange måder. Det gør vores region endnu mere vigtigt fordi det kan fungere som en motor og platform til at forbinde regionen til resten af verden gennem Global Startup Awards-netværket,” siger Kim Balle, CEO for Global Startup Awards og Managing Director for Nordic Startup Awards.

De regionale vindere fra Nordic Startup Awards vil deltage i den globale afdeling af konkurrencen næste år.

Og vinderne er…

Startup of the Year: Pleo Technologies (Danmark)

Prisen med de største ører gik i år til danske Pleo Technologies. Startuppet tilbyder en smartere kreditkortløsning for virksomheder, der gør det nemt at holde styr på virksomhedens udgifter.

Læs også: Danske Pleo nærmer sig unicorn-status: Henter rekord-investering

Siden starten i 2015 er det gået stærkt for Pleo, der med fintech-veteranerne Jeppe Rindom og Niccolo Perra i spisen har vokset forretningen til 135 medarbejdere efter de tidligere på året hentede en rekord-investering på 375 mio. kroner.

Best Accelerator or Incubator Program: TheFactory (Norge)

TheFactory er den største Fintech & Proptech inkubator og accelerator i Norden. TheFactory samarbejder tæt med resten af økosystemet i Norden og globalt for at skabe muligheder på tværs af grænser, og har indtil nu accelereret 54 startups, hvoraf de har investeret i 29.

Best Fintech Startup: Brickshare (Danmark)

Brickshare er en investeringsplatform der gør det muligt for alle at investere i ejendomme. Platformen gør det nemlig muligt at investere i mindre bider af ejendommene, og samtidig står Brickshare for alt omkring ejendommene, så investorerne bare skal vælge, hvad de vil investere i, og derefter får udbetalt afkast løbende.

Best AI/Machine Learning Startup: Spacemaker (Norge)

Spacemakers mission er at hjælpe med at designe bæredygtige byer som er bedre at bo i ved at bruge AI til at forbedre beslutningstagning dramatisk.

Best Coworking Space: Mindpark (Sverige)

Mindpark er en række af kreative coworking- og event spaces lokaliseret i det sydlige Sverige.

Best Creative Industry Startup: Grib (Finland)

Verdens første 3D-software til “Spatial Computing”. Med en smartphone gør softwaren det muligt at skitsere komplekse 3D-objekter uden først at skulle lære avanceret 3D-software. I stedet kan man nøjes med papir, blyant og smartphone.

Best Hardware Startup: Soundboks (Danmark)

Soundboks er på rekordtid gået fra en gymnasie-ide med salg gennem Den Blå Avis til et international hardware startup med 60 ansatte, der i dag er på en mission om at styrke communities ved at give dem oplevelser de aldrig glemmer.

Læs også: Soundboks: Højttaleren der eksploderede mellem fingrene på de unge iværksættere

Best Health Tech Startup: NuvoAir (Sverige)

NuvoAir er en digital health startup som arbejder i krydsfeltet mellem healthcare og teknologi,og som er ved at ændre den måde healthcare leveres på. NuvoAir har nemlig udviklet det første bluetooth “spirometer”, som kan diagnosticere og overvåge respiratoriske sygdomme.

Best Newcomer: Good Monday (Danmark)

Good Monday er en all-i-en platform til ‘Work Space Management’, som gør det nemt at styre kontoret og alle de aftaler og kontrakter der følger med.

Læs også: Good Monday starter global skaleringsrejse med machine learning

Best Social Impact Startup: Intellectual Farms – iFarm (Finland)

iFarm udvikler og sælger teknology til automatiserede ‘vertical farms’, som kan gro grønsager året rundt. For projektet ligger innovationen i at lave en sammenhængende løsning til det moderne, automatiserede drivhus baseret på forskellige digitale teknologier.

Ecosystem Hero of the Year: Malin Frithiofsson (Sverige)

Malin Frithiofsson beskriver som en ‘social justice disruptor, business developer, columnist og public speaker’. Hun er tilknyttet både Chalmers Ventures og tænketanken Alterity, som har en vision om at udvide fortællingen om forretning og entreprenørskab for at få en mere divers gruppe til at deltage i økosystemet.

Founder of the Year: Kari Thor Runarsson (Island)

Kari Thor Runarsson er stifter af Authenteg, som vil revolutionere identitets verifikation og autorisation.

Investor of the Year: byFounders (Danmark)

Med en succesfuld scare af startup-veteraner som stiftere – blandt andet stiftere fra Skype, Kahoot, Zendesk, Unity, Tradeshift, Sitecore og Vivino – er byFounders blevet en magtfaktor for early stage capital med deres mantra om “for founders by founders”.

Læs også: Enhjørning-benzin til nordiske startups: ByFounders lukker startupfond på 750 millioner

‘Founder friendly’ er i kernen af fonden, som på få år har fået en stærk tilstedeværelse i både Norden og Silicon Valley.

People’s Choice – Startup: DrugStars (Danmark)

DrugStars har udviklet en app, der hjælper folk med at tage deres medicin. Det giver startuppet adgang til data om patienterne – som startuppet betaler for ved at donere til patientforeninger efter brugerens valg.

Læs også: Ex-professor rejser 18 millioner til sin medicin-app

People’s Choice – Individual: Mads Fosselius, Stifter af Dixa (Danmark)

Mads Fosselius er CEO og medstifter af startuppet Dixa, som er en platform der hjælper med at bygge strærkere bond mellem brands og forbrugere ved at eliminere dårlig kundeservice.

Læs også: NGH#13: Dixa voksede månedlige omsætning 500 procent

UGENS STARTUP: