Facebook-valuta viser begge sider af mønten
Facebook-valuta viser begge sider af mønten

Kan Facebook omfavne den demokratisering og decentralisering, der skal til, for at en kryptovaluta har sin berettigelse. Hvis ikke de evner det, så er spørgsmålet, om vi holder os væk eller spiller os selv mere skakmat over for gigant-mediets algoritmer.

Kan Facebook omfavne den demokratisering og decentralisering, der skal til, for at en kryptovaluta har sin berettigelse. Hvis ikke de evner det, så er spørgsmålet, om vi holder os væk eller spiller os selv mere skakmat over for gigant-mediets algoritmer.

Facebook tager som det første big tech-selskab et stort skridt mod brugen af blockchain-teknologi, når mediet lancerer dets egen kryptovaluta, Libra, i 2020. Det blev kendt for offentligheden i dag. Mediets to milliarder brugere kan anvende valutaen, når de køber, overfører eller investerer, og 28 partnere har indvilget i at acceptere den nye valuta.

Læs også: Facebook lancerer sin egen kryptovaluta

Der har været mange mere eller mindre succesfulde forsøg på at lancere kryptovaluta i forskellige afskygninger over de seneste år, men ingen er lykkedes med at trænge igennem og overbevise forbrugere om, at en digital valuta skal være den gængse valuta. Men med Facebooks enorme brugerskare har de størrelsen, der er afgørende for, at de kan teste vandene for en pan-national digital valuta og indfri potentialet for en decentral valuta. Læg dertil potentialet for at skabe finansiering i udviklingslande, hvor meget få har adgang til kapital, men mange har adgang til Facebook Messenger og WhatsApp, som er platforme, hvor der kan handles med Libra.

Den store befolkningstilvækst og stigende mellemklasse kan vise sig at generere et stort økonomisk opsving for Facebook ind i fremtiden, og de får en stærk position i finansielle markeder, der er præget af dårlig teknologisk infrastruktur.

Betyder det så, at Facebook er for stor til at fejle? Svaret må være, at størrelse og historik er både deres styrke og deres svaghed.

Facebook-valutaens fremtid afhænger i høj grad af, om brugerne fastholder tilliden til det gigantiske medie til trods for, at mediet flere gange har været skødesløs med persondata. I 2018 havde Facebook ikke mindre end 21 dataskandaler ifølge mediet Wired, og databeskyttelsen virker til at være hullet som en si.

Så spørgsmålet er, om brugerne tør betro Facebook finansielle data efter giganten har trådt forkert flere gange. Noget tyder på, at det godt kunne være tilfældet. For da Facebook solgte persondata til Cambridge Analytica, tog det kun to måneder før aktien var tilbage på samme kurs, som inden sidste års største skandale.

Hvad hjertet er fuld af, løber munden som bekendt over med. Spørgsmålet er, om Mark Zuckerberg tager beskyttelsen af finansielle data alvorligt nok, når han udtaler, at ”det skal være lige så nemt at overføre penge, som det er at dele et billede.” Er Facebook så besatte af tilgængelighed, at de glemmer sikkerheden?

Finansielle data er enormt værdifuld er kamp om at facilitere betalinger på verdensplan og der er ingen tvivl om, at Facebook tager et stort strategisk skridt i det store battle royale om at blive en en af de største globale betalingsformidler ved hjælp af blockchain-teknologien.

Den krypterede teknologi er kendt som en sikker transaktionsformidler, og med ambitionen om at skabe et partnernetværk med mere end 100 globale aktører viser Facebook en velvilje til at åbne op for partnere som PayPal, MasterCard og platformen for kryptovaluta, Coinbase, frem for at gå i frontal krig mod etablerede kræfter. Alle partnerne investere minimum 10 millioner dollars i projektet hver, og Facebook håber formentlig på, at man kan bekæmpe noget af den volatilitet, der har præget andre kryptovalutaer, ved at binde den op på andre services. Men ulig andre blockchain-projekter, så lukker Libra sig om sig selv.

Normalt er et blockchain-netværk tilgængeligt for alle, der har en computer. Men Libra-netværket vil kun være tilgængeligt for udvalgte partnere, og det er kun de partnere der kan køre den software, der driver blockchainen og verificerer transaktioner. Det bringer os tilbage til spørgsmålet om, hvorvidt Facebook kan omfavne den demokratisering og decentralisering, der skal til, for at en kryptovaluta har sin berettigelse. Hvis ikke de evner det, så er spørgsmålet, om vi holder os væk eller spiller os selv mere skakmat over for Facebooks algoritmer.

FLERE FRA COMMUNITY
Mest læste
This site is registered on wpml.org as a development site.