Du er ikke produktet, du er det efterladte kadaver

TechSavvy Media
oktober 3, 2019

TechSavvy Media

@Redaktionen

Ligesom industrikapitalismens rovdrift på naturen har vist sig at føre fundamentale ødelæggelser med sig, kan overvågningskapitalismens udnyttelse af menneskeligt råmateriale i sidste ende koste os vores menneskelighed.

Denne artikel er oprindeligt skrevet af Katrine Høghøj, og udgivet i magasinet Atlas.

Det er en ofte gentaget sandhed, at kapitalismens modstandsdygtighed hviler på dens elasticitet, på dens evne til at iklæde sig tidens tendenser og mutere i overensstemmelse med dem. Men hvor tidligere udviklinger i kapitalismen, for eksempel Fords opfindelse af masseproduktionen, bestod i at spotte eller konstruere et nyt behov i befolkningen og skabe nye varer i overensstemmelse hermed, så er den kapitalismemutation, som Shoshana Zuboff søger at indfange i Overvågningskapitalismens tidsalder: Kampen for en menneskelig fremtid ved magtens nye frontlinje, der for nylig er udkommet i dansk oversættelse, snarere en pervertering af kapitalismen, hvor gensidigheden mellem sælger og forbruger er brudt.

I overvågningskapitalismens tidsalder er befolkningen nemlig ikke længere kunder, ikke subjekter for værdirealisering, men derimod objekter eller midler til indhentning af råmateriale i form af ‘adfærdsoverskud’, som kan sælges på et marked, vi ikke selv handler på. De reelle kunder er annoncørerne og de mange virksomheder, som gerne vil ‘investere i vores fremtid’. Og du kan også sagtens glemme klichéen om, at du er produktet, forudsigelser af din adfærd er produktet, du er blot det efterladte kadaver.

Som Zuboff understreger, er det altafgørende, at vi går efter dukkeføreren og ikke dukken, det vil sige kapitalismen og ikke det digitale apparatur, som den benytter til at nå sine mål. Overvågningskapitalismen er ikke en uundgåelig konsekvens af den digitale udvikling, men en logik, der er udviklet af nogle bestemte mennesker på et bestemt historisk tidspunkt med bestemte markedsinteresser for øje, nærmere bestemt nogle specifikke Google-ingeniører lige omkring 2001, der opdagede, at det faktisk er “mindre lukrativt og dermed mindre betydningsfuldt at tjene folks ægte behov end at sælge forudsigelser af deres adfærd.”

Hvis du ikke har noget at skjule, så er du knap nok et menneske.

Googles revolutionerende opdagelse bestod i at udvikle en metode til at oversætte sine ikke-markedsbårne transaktioner med kunderne til adfærdsoverskud, der kan bruges til at skabe såkaldte ‘forudsigelsesprodukter’, som så kan sælges på ‘markedet for fremtidig adfærd’. Med andre ord opdager Google, at de digitale spor vi efterlader os, når vi klikker rundt på søgemaskinen, giver et signalement af vores adfærd, som kan bruges til at sige noget om vores fremtidige adfærd, senere til at forme og kontrollere den.

Ligesom Marx identificerede industrikapitalismens væsentligste elementer og gav os et kritisk vokabular til at forstå og kritisere den, er Zuboffs mission at forklare og analysere de væsentlige logikker og operationsmåder for denne nye kapitalismeformation. I den sammenhæng benytter hun sig af et velkendt ordforråd til at beskrive kapitalismen: produktionsmidler, konkurrenceproduktion, profitmaksimering, produktivitet, vækst etc. og forklarer, hvordan disse elementer er blevet underlagt en ny og hidtil uset akkumuleringslogik.

Med Overvågningskapitalismens tidsalder giver Shoshana Zuboff os således et sprog, som gør det muligt at kritisere de virksomheder, der i den hellige teknologiske udviklings navn tilbyder os smarte digitale løsninger skræddersyet vores specifikke behov i bytte for vores personlige data. En analyse, der kan give os mulighed for at svare dem igen, som siger til os: men du har jo egentlig ikke noget at skjule, og alle de her nye digitale løsninger kan jo gøre dit liv meget lettere, så hvad er problemet egentlig?

Problemet er nemlig lige præcis, at hvis du ikke har noget at skjule, så er du knap nok et menneske. Zuboffs helt centrale pointe ligger i værkets undertitel, kampen for en menneskelig fremtid, for det, der er på spil, når techgiganterne videresælger vores data som adfærdsoverskud, er en afhumanisering.

Zuboffs altafgørende og ganske abstrakte tese er, at overvågningskapitalismen vil have væsentlige konsekvenser for den menneskelige natur, da den reducerer menneskelige væsener til blot at være dyriske adfærdstilstande befriet for mening og refleksion. Den ser kun organismer underlagt nye kapitallove, som al adfærd nu er underlagt.« Ligesom industrikapitalismens rovdrift på naturen har vist sig at føre fundamentale ødelæggelser med sig, så kan overvågningskapitalismens udnyttelse af menneskeligt råmateriale i form af adfærdsoverskud i sidste ende koste os vores menneskelighed.

Zuboffs kapitalismekritik er derfor ikke blot en kritik af markeder for forudsigelse af menneskelig adfærd, men også en kritik af den filosofiske antropologi, der ligger til grund for den. Nemlig den amerikanske behaviorisme, der med Burrhus Skinner i spidsen reducerede mennesket til en organisme med adfærd. Zuboffs opfattelse af det menneskelige går snarere i retning af Heideggers kastede udkast eller Sartres frihedsdømte, af en ‘kontinental’ eller eksistentialistisk tradition, der definerer mennesket som det væsen, »der skal blive, hvad det er for at låne Jean-Luc Nancys formulering.

Det, der er på spil, når techgiganterne videresælger vores data som adfærdsoverskud, er en afhumanisering.

Zuboff fremhæver to grundlæggende menneskelige rettigheder, som overvågningskapitalismen krænker, nemlig “retten til at definere fremtiden og retten til fristeder.” Det, som overvågningskapitalismen gør, er, at den stjæler vores ‘udkast’, vores muligheder for at have tanker, forestillinger og ønsker for fremtiden. Det er kort sagt den grundlæggende menneskelige autonomi, der bliver underløbet.

Overvågningskapitalismens tidsalder er på en gang et grundigt historisk overblik over overvågningskapitalismens opståen og fremmarch, en gennemtænkning af dens filosofiske betingelser og konsekvenser for menneskeheden og ikke mindst et kampskrift, der opfordrer til at genfinde noget meget specifikt menneskeligt, nemlig indignationen og vreden over for dem, der vil stjæle vores vilje til at ville og vores ret til fristeder.

Da industrikapitalimen erobrede naturen, kunne dens ofre ikke gøre modstand, men som ofre kan vi faktisk gøre modstand mod den underlæggelse og ødelæggelse af den menneskelige natur, som overvågningskapitalismen bringer med sig. Og for at gøre modstand er det på ingen måde nok at beskytte sine data bedre, frakoble sig sociale medier eller udtænke andre kreative metoder til at ‘gemme sig’ for overvågningskapitalisterne, sådan som flere kunstnere og såkaldte privatlivsaktivister har forsøgt.

Hvis vi skal bekæmpe overvågningskapitalismen kræver det en kollektiv indsats. Det kræver, at vi som samfund er villige til at afvise markeder baseret på udplyndring af den menneskelige tilværelse som et middel til at forudsige og kontrollere menneskelig adfærd med andres profit som mål. Med Overvågningskapitalismens tidsalder kommer Zuboff med et væsentligt bidrag til denne fælles kamp.