Dixa blev stiftet af fire gode venner tilbage i 2015. I dag offentliggør virksomheden en Serie B-investering på 243 mio. kroner, som sender dem godt på vej til en status som ‘unicorn’.
Dixa på vej mod enhjørninge-status: Rejser tæt på en kvart milliard kroner
Dixa på vej mod enhjørninge-status: Rejser tæt på en kvart milliard kroner

Den danske kundeserviceplatform Dixa har netop lukket endnu en enorm investeringsrunde – denne gang på 36 millioner dollars svarende til tæt på en kvart milliard danske kroner.

Den danske kundeserviceplatform Dixa har netop lukket endnu en enorm investeringsrunde – denne gang på 36 millioner dollars svarende til tæt på en kvart milliard danske kroner.

For næsten præcis ét år siden kunne kundeservice-platformen Dixa løfte sløret på sin første store investering: En Serie A-runde på 91 millioner kroner fra blandt andet Navision-direktøren Preben Damsgaard og to investeringsfonde.

I dag har den fremadstormende virksomhed så løftet sløret for endnu en stor investering – denne gang en Serie B-investering på 36 mio. dollars svarende til 243 mio. kroner.

Læs også: Pleo henter rekord-investering på 375 millioner kroner

“Den her investering er selvfølgelig en kæmpe tillidserklæring. Det er nu muligt for os at accelerere vores forretning på et helt nyt niveau. Vi kommer til at investere massivt i produktudvikling og øge vores tilstedeværelse i nye markeder,” siger Mads Fosselius, medstifter og direktør i Dixa.

Kapitalindsprøjtningen kommer fra det det britiske venturekapital-firma Notion Capital, som tidligere har investeret i Tradeshift, samt tyske Project A Ventures og danske Seed Capital, som begge allerede var investorer i Dixa.

Vil være førende i Europa

Dixa er et ‘Software-as-a-Service‘-startup, som har udviklet en softwareplatform til bedre kundeservice. Missionen er at gøre kundeserviceoplevelsen mere personlig og bringe kunden og virksomhederne tættere på hinanden.

I dag benyttes platformen af hundredevis af virksomheder på tværs af 30 lande – blandt andet Too Good To Go, Saxo og Goodiebox. Men Dixa er kun lige startet, og med den nye investering vil det danske startup være den førende spiller indenfor sit felt i Europa. Derudover er planen at gå ind i USA i anden halvdel af 2020.

“Hos Seed Capital har vi hele tiden været imponerede over Dixas team og deres fænomenale vækst. Vi tror, at Dixa er godt på vej til at blive en global vinder i et meget stort marked og til at blive en kommende dansk unicorn. Derfor er vi stolte af at deltage i denne Serie B vækstfinansiering, og vi er begejstrede over, at Mads og hans dygtige hold har tiltrukket endnu en investor i verdensklasse,” siger Niels Vejrup Carlsen, General Partner hos Seed Capital.

Teamet bag Dixa er i dag vokset til 120 ansatte fordelt på kontorer i København, London, Kiev, Berlin og Lviv.
FLERE FRA COMMUNITY
Mest læste
This site is registered on wpml.org as a development site.