Dansk sundhedsdata er en brønd af innovation, men hvordan får vi olien op?

Når en patient besøger sygehuset med en brækket finger eller en hævet ankel, er der stor sandsynlighed, at deres scanningsbilleder bliver set på og vurderet af kunstig intelligens fra det danske startup Radiobotics.

”Vi er lykkes ret godt med at bygge algoritmer, der kan detektere sygdomme ved røntgen. Vi har fået et CE-mærke, hvilket gør, at løsningen er godkendt til hospitaler i hele Europa,” siger Stine Mølgaard Sørensen, COOCOO betyder Chief Operating Officer og er den øverste leder ansvarlig for virksomhedens daglige drift og operationelle effektivitet. COO’en sikrer, at virkso More og medstifter af Radiobotics.

Røntgenrobotten er specialiseret i at analysere såkaldte “muskuloskeletale” røntgentbilleder, og den kan highlighte relevante fund på billedet og foreslå en tekst til doktoren. Rutineopgaver med høj volumen og lav risiko på et område, hvor der er stor mangel på speciallæger.

”Potentialet i sundhedsdata er enormt – for det er grundstenen i at træne de her algoritmer. I dag er der kæmpe mangel på radiologer, og vi hjælper dem med at kigge på led og knogler, som ikke er et særligt interessant område for dem,” siger Stine Mølgaard Sørensen.

Men skal den slags innovation, som Radiobotics har ført til markedet, bliver ved med at komme, mangler der et nyt system, som kan sikre, at sundhedsdataen slippes fri og bruges til at sikre bedre behandling for patienterne på en måde, der samtidig tager højde for datasikkerhed.

Datasikkerhed eller patientsikkerhed?

I Danmark har vi sundhedsdata som er unikt godt struktureret gennem årtiers digitalisering. Men der findes ingen lovgivning, der regulerer brugen af sundhedsdataen – og det mangler vi, hvis man spørger Henrik Krogen fra GE Healthcare.

Sådan en lovgivning blev vedtaget i Finland sidste år, hvor man beskriver retningslinjerne for sekundær brug af sundhedsdata – altså hvordan man må bruge data fra en patient til at forbedre situationen for kommende patienter.

”Det er det absolut vigtigste for udviklingen af AI til sundhedssektoren at have data nok. Vi har al den data, vi skal bruge for at forbedre stort set alle sygdomsforløb. Derfor mener jeg, at det både er en etisk og videnskabelig pligt at stille den data til rådighed for nye medico-teknikker, så dataen fra gårdsdagens patienter kan komme morgendagens patienter til gode,” siger Henrik Krogen.

Sådanne regler skal også tage højde for sikkerheden af patienternes data, men Henrik Krogen mener, at der indtil nu har været alt for ensidigt fokus på dén del af udfordringen.

”Jeg mangler en accept af, at der er to sider, hvor den ene ikke må udelukke den anden. Man må ikke buldre løs for at skabe nye produkter og så tilsidesætte datasikkerheden. Men man må heller ikke lade sikkerheden stå i vejen for skabe nye produkter. Og hvis man kan sende en mand til månen, hvorfor kan vi så ikke håndtere sikkerhed og brug samtidig?” siger han.

Samtidig med lovgivningen foreslår han, at man får en data lake, hvor virksomheder og forskere kan arbejde med dataen på en struktureret måde – og som samtidig kan være et platform til at afprøve et nyt regelsæt.

”Hvis vi skal bruge vores data ordenligt, skal der selvfølgelig være lovhjemmel og vejledning for det, og så brude vi også have et AI Insitute i sundhedsstyrelsen, hvor man virkelig kunne komme ind og få adgang til data under fulde sikkerhedskrav, i stedet for at der er mange forskellige sygehuse og firmaer der forsøger at komme ind,” siger han.

Ingen data – ingen virksomhed

For Radiobotics kom adgangen til den offentlige sundhedsdata, som er blevet brugt til at træne alogitmen, gennem et samarbejde med Bispebjerg Hospital og lederen af deres radiografiske afdeling. Det er nemlig hospitalerne, der ejer sundhedsdataen, så Radiobotics har en databehandleraftale med hospitalet, som har fået licens fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

”Vi ejer ikke dataen, vi har bare adgang til den. Den data vi får er pseudonymineseret, så Bispebjerg ved hvem patienten er, men det gør vi ikke. For os er adgangen afgørende, men skal jeg have en ny aftale med et andet hospital, er der ingen klare procedurer,” siger Stine Mølgaard Sørensen fra Radiobotics.

Selvom den unge virksomhed har fået adgang, er de altså enige med Henrik Krogen i, at der mangler et regelsæt på området.

”Der mangler nogle klare rammer for, hvordan man får adgang. Det giver noget usikker i, hvordan vi kan planlægge nye produkter, at vi ikke ved, hvordan vi skal forholde os til det,” siger Stine Mølgaard Sørensen.

Udfordringer kræver alliance

Både Radiobotics og GE Healthcare har oplevet, hvordan det kan det forsinke et projekt, når spørgsmålet om adgang til data kommer i spil, og den udfordring kender Michael Grunkin, stifter af Visiopharm, også.

Selvom virksomheden og sygehuset har et godt projekt kørende og er enige om, hvordan det skal laves, går det i stå, når spørgsmålet om data skal løses.

”Alle har et fælles problem: Vi vil gerne have denne her stærke nye teknologi på markedet, fordi det gavner patienterne og nedbringe omkostninger for sundhedssystemet, så vi bruger sundhedskronerne mere effektivt. Men hvis vi som samfund skal balancere de forskellige hensyn, er det ikke noget, som lovgiverne typisk kan stå alene med. Det er et områder, der kalder på alliancer,” siger Michael Grunkin.

Han ser altså forløsningen af sundhedsdatas potentiale som en fælles udfordring, som private og offentlige interester sammen skal finder modeller til at løse – og peger på lignende tiltag i både Tyskland og Californien.

”De udfordringer er jo nogle, man ser over hele verden, så i virkeligheden har vi det helt fundamentale strukturelle problem, at teknologien udvikler sig meget hurtigere end lovgivere og embedsværk kan følge med til. Derfor kunne det være hensigtsmæssigt at finde støtte – både fra virksomheder og det offentlige – til at lave alliancer, der kan forholde sig til de meget store dilemmaer, vi har, når vi bevæger os ind i den her fremtid på en fornuftigt måde,” siger han.

Og hvis man ikke finder en løsning på problemet?

”I Danmark er der en vild underskov af AI-baserede virksomheder indenfor healthtech. Kan man ikke få skabt nogle mere smidige systemer, bliver det meget sværere for især de nye virksomheder at få succes. Kan de ikke få adgang til data, overlever de ikke på længere sigt, og så ender det med kun at være meget, meget store virksomheder, der kan innovere,” siger han.

Innovationen skal slippes løs

Radiobotics er en af de virksomheder, der er udsprunget af den danske AI-underskov. Her har man ingen problemer med regulatoriske krav og ansøgningsprocesser – det er et vilkår i healthtech.

”Jeg har ingen problemer med at leve op til regler. Men jeg har mere et problem med, at jeg ikke altid ved, hvad reglerne er,” siger Stine Mølgaard Sørensen.

Hvis ikke der findes en model for at få adgang til den danske data, kan løsningen bliver at gå mod udlandet. Men det mener hun hverken vil være optimalt for virksomheden eller for samfundet.

“For at sætte tingene i perspektiv: Vi har en konkurrent i USA, som har ekslusiv ret til dataen på et helt hospital i New York. Det er ikke hensigtsmæssigt, for dataen kan både komme research og kommercielle projekter til gavn. Vi skal som nation forstå værdien af vores data, for det kan give os en konkurrencefordel i resten af verden,” siger hun.