Covid-19 må ikke bremse danske skaleringstogter
Covid-19 må ikke bremse danske skaleringstogter
@Redaktionen

Accelerace og Vækstfonden tilslutter sig partnerkredsen i skaleringsprogrammet for danske startups, Canute.

Accelerace og Vækstfonden tilslutter sig partnerkredsen i skaleringsprogrammet for danske startups, Canute.

Der er en tid efter Covid-19. En tid hvor danske startups stadig skal søge ekspansion til nye markeder. Derfor er det er det vigtigt, at danske vækstvirksomheder formår at genetablere sig og sikre fortsat ekspansion til internationale markeder på bagkant af den nuværende krise.

Derfor indgår Accelerace nu, sammen med Vækstfonden, i partnerkredsen omkring Canute, der sender danske startups på internationale skaleringstogter til nye markeder.

Accelerace og Vækstfonden kommer i det nye partnerskab både til at bidrage til udviklingen af eksisterende programmer og koncepter, men der er også en række nye tiltag på tegnebrættet. Både fysiske og digitale. Den røde tråd i alle fælles aktiviteter bliver fortsat international skalering.

Læs også: Populært offentligt startup-initiativ fortsætter på private hænder

“Vi deler ambitionen om at øge antallet af danske startups med internationale ambitioner. Med en samling af indsatser i økosystemet styrker vi rækkevidden og kvaliteten til gavn for alle parter,” siger Peter Torstensen, CEO i Accelerace.

Vil undgå parallelle indsatser

Accelerace har siden 2008 rådgivet og professionaliseret over 600 startups. 88 procent af virksomhederne er stadig aktive i dag, og Accelerace ser derfor samarbejdet med Canute som et naturligt skridt for fortsat at kunne støtte virksomhederne i deres videre vækst.

Samtidig bidrager samarbejdet også til parternes fælles mission om at samle det danske økosystem og undgå parallelle indsatser.

Canute har siden 2018 hjulpet mere end 60 danske tech vækstvirksomheder med at få fodfæste i udenlandske markeder. Først som et initiativ under Udenrigsministeriet og siden januar 2020 som privat virksomhed.

“Danske tech virksomheder har brug for mere og bedre hjælp, når de skal skalere til nye markeder. Med vores Canute programmer i hhv. London, Berlin, Stockholm og New York har vi fundet en formel, der i høj grad skaber værdi for mindre virksomheder med store ambitioner men få ressourcer,” udtaler Mia Grosen, partner i Canute.

Danske Bank har været partner på Canute siden begyndelsen, og sidste år gik Deloitte også ind i partnerkredsen. Begge fortsætter som partnere og ser det som et godt tegn, at to af de største spillere i det danske økosystem nu også går med.

FLERE FRA COMMUNITY
Mest læste
This site is registered on wpml.org as a development site.