2019 var på mange måder Chabbers år. Platformen for serverings- og køkkenfreelancere kom næsten gennem nåleøjet til premium-acceleratoren Y Combinator, mens en aggressiv europæisk ekspansion var i gang med investormillioner i ryggen. Og det hele kulminerede med rekordomsætninger i December.
Læs også: Chabber står på dørtærsklen til verdens mest magtfulde accelerator
“Vi slår faktisk rekorder i alle markeder i december, men i januar og februar ser vi bare et kæmpe fald i omsætning, og i marts går den stort set i nul. Og vi kunne ikke finde ud af, hvad der var galt,” fortæller Valdermar Gaarn Rasmussen, CEOCEO betyder Chief Executive Officer og er den øverste leder i en virksomhed, ansvarlig for den overordnede strategi og ledelse. CEO’en rapporterer normalt ti More og medstifter af Chabber.
Hvor 2020 skulle have handlet om mere vækst og en mulig ekspansion til USA, startede året i stedet med en kold spand vand i hovedet. For med et pludselig fald i omsætning og en lurende global pandemi, blev det svært at rejse den næste investering, der skulle holde gang i væksten. Og det blev så kritisk, at virksomheden i starten af marts gik konkurs.
“Jeg tror faktisk, at vi har mærket nogle af de første effekter af Corona på det tidspunkt. Det er svært at udpege præcist, men vi har i hvert fald ikke oplevet det på den måde før. Vi havde en finansieringsrunde, som var lang og trak ud, og så kom Corona-krisen, og det gjorde det svært at lukke runden. Derfor gik vi konkurs,” siger Valdemar Gaarn Rasmussen.
Tilbage til starten i Danmark
Konkursen er dog ikke enden på Chabber. For forretningen var allerede profitabel i Danmark, så den danske del af Chabber er allerede genopstået ud af konkursboet.
“Gamle investorer fik mulighed for at være med igen, og vi har også nye investorer inde. Men lige nu ligger vi selvfølgelig stadig stort set i dvale, da størstedelen af vores kunder ikke må åbne deres forretninger som følge af Covid-19 påbuddet,” siger Valdemar Gaarn Rasmussen.
Læs også: Remote-veteran skal lære de pressede virksomheder at arbejde sammen hver for sig
Forretningen genopstår altså i Danmark med samme koncept – bare i en tilskåret version. De fire oprindelige stiftere er også stadig med i virksomheden, men på andre vilkår, hvor de ikke alle fire arbejder fuld tid på Chabber.
“Det er jo vores først virksomhed alle sammen, og vi har haft det sjovt sammen, så det er godt at have alle involveret,” siger Valdemar Gaarn Rasmussen.
Ser tiden an
De udenlandske Chabber-teams er væk, og ekspansionsdrømmene er sat på pause mens der fokuseres på at genstarte startuppet i danmark.
“Jeg ved ikke hvad der skal ske i fremtiden – lige nu er den så usikkert. Så lige nu skal Chabber bare leve i Danmark, og hvad der sker derfra er afhængig af, hvor hurtigt verden kommer tilbage til normal igen,” siger Valdemar Gaarn Rasmussen.
Læs også: Claus Meyer bliver medejer af dansk freelancer-platform
Og han sender da også en tanke ud til de mange andre virksomheder, der ligesom Chabber mærker den globale krise lige nu.
“Man er nærmest vant til rutsjebaneture som iværksætter, men det har været en vild omgang – helt uden fortilfælde. Det er jo for sindsygt at gå fra rekord til konkurs på så kort tid. Verden er bare i en sindsyg tilstand, og mange virksomheder går hårde tider igennem lige nu. Så det giver et perspektiv på det hele,” siger han.