Vil en ny recession tage livet af den første generation af impact startups?

Sofie Blakstad var klar til at underskrive det dokument, der skulle sikre hendes virksomhed en investering på 5,6 millioner kroner og et joint venture-partnerskab med en stor international virksomhed. Virksomheden ønskede at udvide aktiviteter i Afrika sammen Sofie og hendes team i impact-startuppet Hiveonline.

”Efter de havde gennemgået vores finansielle nøgletal, og vilkårene var på plads, endte de med at tilbyde os flere penge, end vi havde bedt om under de indledende dialoger. Aftalen lå mere eller mindre klar til at blive underskrevet,” siger Sofie Blakstad.

Men i takt med at Covid-19 virussen bredte sig til flere breddegrader, tøvede investorerne med at skrive under på aftalen, og med udsigten til en usikker økonomisk fremtid, forårsaget af pandemien, har virksomheden nu besluttet at sætte alle strategiske investeringer på pause.

”De har ikke trukket interessen helt. Men vi ved ikke, hvor længe denne situation vil vare, og hvordan den påvirker økonomien. Men det ser meget dystert ud, og det vil præge markedet i lang tid. Vi har også haft en dialog med en venturefondEn venture-fond består af professionelle investorer, der finder start-ups og nystartede virksomheder, som de kan investere i og vejlede med henblik på at skab... More, der ville være med i runden, men de valgte at sætte alle deres investeringer på pause – i hvert fald indtil der indkasseres et afkast fra andre investeringer,” siger Sofie Blakstad.

Usikkerheden betyder, at Hiveonline må sætte alle planer for vækst i bero. Planer som investeringen skulle finansiere. Sofie Blakstads egen prognose for et worst case-scenarie viser, at Hiveonline kan køre i fire til fem måneder ud i fremtiden.

Rammer alle startups

Paradoksalt nok har Hiveonlines produkt et større impact i markeder, der er påvirket af recession, og hvor økonomien er ustabil. Startuppet støtter små virksomheder i økonomisk usikre samfund ved at forbinde dem med nye kunder og gode muligheder for mikrofinansiering. Behovet for deres services bliver altså kun større nu, hvor den økonomiske usikkerhed breder sig.

Men Covid-19 og den potentielt forestående recession har alligevel fået Hiveonlines investorer til at trække sig – og det er de desværre ikke alene om. Udsigten til en ny recession får ikke kun betydning for impact startups, men for alle startups på tværs af industrier. For usikkerheden får mange investorer til at genoverveje de kortsigtede værditab, der er forbundet med at investere i startups og tage færre, mere konservative risici.

The Hub har taget temperaturen på mere end 1000 nordiske startups under COVID-19 krisen. Undersøgelsen inkluderer startups i alle kategorier og ikke kun på startups i impact-kategorien. Mere end 80 procent af de adspurgte startups, der jager finansiering, svarer, at det er vanskeligt for dem at lande en investering som følge af den usikkerhed, der hersker i markedet. Og 40 procent svarer, at problemer med at sikre finansiering er det mest presserende problem for deres startup.

Samtidig afslører tal fra CB Insights og PwC, at startups i seed-stadiet bliver ramt særligt hårdt i USA.

Det bliver altså unægtelig sværere for startups at sikre investeringer fra private investorer i den nærmeste fremtid. For majoriteten af tech-startups eksisterer ikke længere efter de første fem år, og det gør dem per definition til højrisiko-investering – og den type investeringer vil mange investorer med al sandsynlighed styre om.

”Alle impact-startups er drevet af en passion og overbevisning om, at man gør det rette. Det forsvinder ikke bare. Men vi har fået revet fødderne væk under os, i hvad der også var et usikkert fundinglandskab før Covid-19 krisen,” siger Sofie Blakstad.

Myten om trade-offs

Impact-startups er en ny kategori af virksomheder, der for alvor skød frem i kølvandet på FN’s 17 bæredygtighedsmål i 2015. Før det eksisterede kategorien under en anden betegnelse: Filantropi.

Med andre ord har der ikke været markedskræfter til at drive kategorien fra filantropi til profitabel forretning. Det har været småt med succesfulde forretningsmodeller i startups, der kan omsætte den filosofi til en profitabel forretning. Derfor er der også for få impact-startups, der er blevet til attraktive investeringscases for venturefonde.

Impact kategorien er altså stadig i sin vorden, og det er stadig et ukendt territorie for mange investorer. Der har sågar floreret en myte om, at størstedelen af impact startups sætter samfundsansvar over profit, og at det sker på bekostning af afkastet – et såkaldt trade-off.

Den sidste finanskrise mindende os om, at investorer styrer mod sikker havn, når krisen lurer. Uden om risikofyldte investeringer og over i statsobligationer, guld og schweizerfranc. Men betyder det så, at impact-investorer er dårligere stillet, når venture kapitaliser ser iskoldt på forretningspotentialet og software-as-a-service-cases er mere velkendte?

Det er nok op til den enkelte investor. Men i slutningen af maj lancerer Danske Bank deres årlige rapport ’State of Nordic Impact Startups’ og maler et billede af, at myten om trade-offs godt kan aflives.

”De foreløbige resultater i rapporten for i år peger på, at omkring 96 procent af de nordiske impact-startups, vi har data fra, integrerer impact og profit, og at der i de tilfælde ikke er tale om et trade-off. Vi ser også, at omkring halvdelen af stifterne og direktørerne i de her startups har erfaring som entreprenører og har startet en eller flere virksomheder op tidligere,” siger Mikkel Skott Olsen, der leder Danske Banks platform for impact-startups, +impact.io.

1100 impact-startups er med i undersøgelsen, og i mindre end fem procent af dem er der et trade-off i form af øgende omkostninger uden af der ser ud til at være en økonomisk fordel.

De mørke fremtidsudsigter om en forestående recession til trods, så er Mikkel Skott Olsen begejstret for resultaterne af årets statusrapport.

”Deres mindset, forretningsmodeller og tilgang er faktisk meget lig de klassiske startups. Og det er vigtigt, at vi husker, at selvom vi har en sundshedsmæssig udfordring og står på kanten af en finansiel krise, så vil de problemer, som impact startups adresserer, stadig plage og præge store dele af kloden og mange milliarder mennesker. Der er nogle drivkræfter, som ikke bare forsvinder,” siger han.

Corona-funding

Risikovillig kapital og seed finansiering vil i den nærmeste fremtid være begrænset, og startups må forberede sig på pengetørker og lavere værdiansættelser i fremtiden. De startups, der var på nippet til at blive finansieret, befinder sig pludselig i en eksistentiel krise.

Derfor er en gruppe frivillige gået sammen for at hjælpe impact-startups til at rejse funding i den svære tid. Inspireret af sine egne erfaringer fra den sidste finanskrise i 2007 fører Martin Bjergegaard an i initiativet Corona Funding. Dengang havde han netop lanceret kooperativet for iværksættere, Rainmaking, inden finanskrisen satte en prop i investeringsmarkedet.

Formålet er at undgå den samme fundingtørke, der prægede tiden efter den sidste finanskrise, og som tvang mange startups i knæ i perioden 2009 og 2010.

”Dengang snakkede man ikke meget om impact, og kategorien i sig selv eksisterede ikke. Men alle startupinvesteringer var svære dengang helt frem til 2011. Markedet har de seneste år været meget founder-drevet – ligesom det var i årene før den seneste finanskrise. De gode projekter kunne vælge og vrage mellem investorer. Men i krisetider skærer investorerne den her type risikofyldte investeringer fra. Det betyder, at der er en række gode og sunde projekter, som ikke kommer i nærheden af den funding, de skal bruge til at håndtere de vigtige problemer,” siger Martin Bjergegaard.

Corona Funding har netop afsluttet deres første batch og evalueret 50 virksomheder fra Danmark, Tyskland og Storbritannien. Teamet har udvalgt fem startups, som de aktivt giver sparring og hjælper til at få funding ved at matche dem med private investorer. Nu leder teamet videre efter de 50 næste startups, der kan tilmelde sig her.

”Der er stadig investorer derude, der er klar til at investere. For det er også en god købmandsfilosofi, at man skal investere, når der er lave priser, og sælge når priserne er høje,” siger Martin Bjergegaard.

En af de investorer er Martin Kring, der er medstifter af venture-studiet Kring, der både investerer i og bygger impact-drevne startups.

Kring har selv oplevet, at samarbejdspartnere eller investorer har trukket sig fra deres projekter. Men indtil videre er det lykkes at finde alternativer.

”Overordnet er det svært for os at komme med indikationer i markedet, og se hvor det bevæger sig hen. Men generelt er markedet for finansiering mere eller mindre frosset til, og vi risikerer at miste en halv eller hel generation af impact-drevne virksomheder, der kan gøre en positiv forskel i verden, hvis ikke vi handler nu,” siger Martin Kring.

Kan være den perfekte storm

Covid-19-krisen er et ‘wake-up call’, der minder os om, at verden er under kraftig forandring. Det mener Martin Kring. Vi skal nytænke vores samfund, markeder og den måde virksomhederne løser problemerne på.

”Det virker til, at der stadig er en gruppe af investorer med stort samfundssind. Det er de investorer, der forstår, at der i fremtiden vil være et krav til bæredygtighedsagendaen, når folk forstår implikationerne – også økonomisk,” siger Martin Kring.

Selvom den første generation af impact-startups oplever meget modgang i tiden, og flere vil være nødsaget til at dreje nøglen om, så mener Marting Kring, at fremtiden er lys for impact-startups, og at vi vil se flere impactinvesteringer i fremtiden.

”Kombineret med, at de yngre generationer ikke gider mere bullshit og greenwashing og den politiske dagsorden om en CO2 reduktion på 70 procent, så har vi en drivkraft og målsætning i Danmark, som fører os vidt, hvis vi vil,” siger Martin Kring.

Han bakkes op af Richard Georg Engström, der er impact investor og initiativtager til The One Initiative. Han mener ikke, at impact-investeringer vil påvirkes mere negativt end traditionelle investeringer på den lange bane. De kan måske sågar have en fordel og skabe en større interesse, i det man ofte investere i impact med et langt sigte om forandring og finansielt afkast, og dermed ikke er så konjunkturfølsom.

”Det er en oplagt mulighed, at vi ser på, hvordan vi kan omstille vores samfund og økonomi til at være mere robust i vores dagligdag, også selvom vi er del af en global økonomi. Mange impact startups har nye løsninger indenfor f.eks. fødevaresektoren, sociale forbedringer og energi, hvor vi er mindre afhængige af en global forsyningskæde. Det er oplagt, at vi investerer i den type startups fremadrettet,” siger Richard Georg Engström.

Hvis investorer foretager nye investeringer i løbet af 2020, vil mange ifølge Richard Georg Engström kigge mod løsninger, som klarer sig godt gennem krisen i et til to år. Det er virksomheder, der kan skabe et større marked og momentum som følge af Covid-19.

”Det gælder de startups, som har løsninger inden for sundhed og uddannelse samt de startups, der knytter det sammen med digitale platforme for work place, samt online kunde- og medarbejderkommunikation.”

Mange startups mærker allerede, hvordan krisen påvirker deres virksomhed. Andre står på kanten og skal til at komme igennem en recession på samme måde.

Men man skal som bekendt aldrig forspilde en god krise, som Churchill sagde. Selvom mange er nødsaget til at skære finansielt hårdt ind til benet, så bringer den også muligheder med sig.

“Mange startups kan med fordel pivotere og afsøge muligheder i andre områder og markeder. Det er her ny innovation fødes og nye ideer får liv,” siger Martin Kring.