You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Atlaz går til kamp mod dårlige investeringsråd

En ny dansk fintechapp med garvede investeringsfolk i spidsen vil give privatinvestorer investeringsråd fra forvaltere og banker og bedre overblik over deres investeringer på tværs af depoter og forvaltere.

En ny dansk fintechapp med garvede investeringsfolk i spidsen vil give privatinvestorer investeringsråd fra forvaltere og banker og bedre overblik over deres investeringer på tværs af depoter og forvaltere.

For privatinvestorer er det sjældent nemt at finde ud af, om deres investeringer leverer tilfredsstillende afkast. Det kan være svært at gennemskue årlige afkast, gebyrer og risikoprofiler på tværs af depoter. Hvor søger man som investor efter nyheder og hvem skal man tro på når det drejer sig om investering? Derfor kaster mange privatinvestorer deres dyrt opsparede formuer i hænderne på investeringsforeninger eller banker.

Men det er ikke altid en god idé, mener Johann Laux. Derfor står han bag den nye investeringsapp Atlaz, der giver brugeren en samlet oversigt over sine investeringer og samtidig deler seneste nyheder fra banker, forvaltere og eksperter i investering.

“Mange privatinvestorer bliver nemt forført af dårlige formueforvaltere, fordi de ikke har indsigt i risiko der følger med og ikke ved hvor de skal gå hen for at lære mere om investering.” siger Johann Laux, der har 12 års erfaring inden for investeringsrådgivning til private.

Huset vinder altid

I knap fire år har Johann Laux drevet et ’family office’ og leveret serviceydelser, der plejer store komplekse familieformuer. Med den nye app vil han hjælpe privatinvestorer med at skabe et overblik over deres investeringer, for at skabe mere gennemsigtighed. Samtidig vil appen sammenholde afkast og investeringer med andre, så den enkelte selv kan se, om deres investeringer faktisk er profitable nok.

“Vores ambition er at give vores brugere et langt bedre overblik på tværs af platforme, depoter og forvaltere, så de selv kan vurdere, om deres investeringer er hensigtsmæssige”, siger Johann Laux.

For med fire år i private banking har han oplevet, hvordan kapitalforvaltere i begge ender af kvalitetsspektret har fordele i kraft af deres ressourcer, erfaring og indsigt. Men også at huset altid vinder, fordi kunden har svært ved gennemskue afkast og omkostninger på tværs af forvaltere.

“Mange privatinvestorer har ikke et overblik over deres risikoprofil, omkostninger, afkast og vigtigst af alt, om deres forvaltere egentlig giver dem et fornuftigt afkast. Det samlede overblik bliver endnu mere vanskeligt, når deres investeringer er splittet på tværs af flere depoter og platforme. Atlaz samler forvaltere og banker på én platform. En platform der giver brugeren mulighed for selv at danne sig et overblik over de mange løsninger der er på markedet.” siger Johann Laux.

Internationalt behov

Siden pre-launch i slutningen af 2019 har Atlaz fået 5000 brugere, der samlet bruger appen til at overvåge investeringer for cirka 10 milliarder kroner.

“Vi bygger en platform, der kan give den private investor en komplet oversigt over forvalternes effektivitet, risikoprofil og bæredygtighed. Dette vil vi tage internationalt, for det er ikke kun i Danmark, at investeringsverdenen kan være en jungle for private,” siger Johann Laux.

Johann Laux og Atlaz møder opbakning hos privatinvestoren og forretningsmanden Lars Tvede. Ifølge ham, har finansbranchen behov for ny teknologi til at skabe gennemsigtighed og overblik. Her giver en app som Atlaz gode muligheder, som jeg tror, at rigtig mange investorer vil kunne drage fordel af.

”I fremtiden tror jeg, at særligt privatinvestorer kommer til at få et langt bedre indblik i deres investeringer. Jeg kunne godt se Atlaz som en god løsning, da de hjælper brugerne til at gennemskue deres investeringsøkonomi og komme i kontakt med de rette forvaltere og banker og træffe de rette beslutninger ud fra det. Appen giver et overblik og muligheder som ikke findes på markedet i øjeblikket,” siger Lars Tvede.

UGENS STARTUP: