You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Apple mener, du bør holde øje med appen fra et ungt dansk startup

Techgiganten Apple har netop offentliggjort sin årlige liste med 5 europæiske apps, som man bør holde øje med. Og for første gang har en app fra et dansk startup fundet vej til listen.

Techgiganten Apple har netop offentliggjort sin årlige liste med 5 europæiske apps, som man bør holde øje med. Og for første gang har en app fra et dansk startup fundet vej til listen.

Én gang om året kører Apple kampagnen “Ones to Watch”, der sætter fokus på fem lovende apps fra Europa. En kampagne der giver de udvalgte apps opmærksomhed i både App Store og virksomhedens sociale medier over hele verden.

Hvis man baserer sin virksomhed på en app, er sådan et boost fra selveste Apple er nærmest ubetalelig god markedsføring. Og det er man da også klar over hos startuppet Tiimo, der med sin visuelle planlægningsapp er blevet udvalgt til kampagnen som den første danske app nogensinde.

“Vi meget begejstrede og beærede over at blive udvalgt til den her kampagne blandt de fem udvalgte apps. Det er klart, at det er en kæmpe drøm for os at blive lagt mærke til af Apple og App Store, og at kunne nå ud til så mange mennesker i hele verden organisk på den måde,” siger Helene Lassen Nørlem, medstifter og direktør i Tiimo.

Bekræfter missionen

Tiimo blev landskendte for et kort øjeblik, da de besøgte Løverne i investeringsprogrammet på DR. Herfra fik de dog nej til en investering, men missionen om at gøre hverdagen mindre kaotisk og mere neuroinklusiv med visuel planlægning, er siden vokset hurtigt sammen med virksomheden.

De 13.000 betalende brugere Tiimo havde nået i marts er siden vokset til over 20.000. Og den store anerkendelse fra Apple er for det danske startup bare endnu en anerkendelse af, at de med den gode mission har fat i noget rigtigt.

Læs også: Fik nej tak for Løverne: Nu har Tiimo 13.000 brugere fra 50 lande

“Vi føler virkelig, at denne udvælgelse hjælper med at fremhæve vigtigheden af neuroinklusivitet, og samtidig beviser det også bare, at Tiimo kan gøre en forskel for rigtig mange mennesker, som ønsker at reducere kaos i hverdagen, eller som kan have gavn af en mere visuel tilgang til planlægning,” siger Helene Lassen Nørlem.

Designeren græd af glæde

Udvælgelsen til kampagnen er kulminationen på et halvt års intenst arbejde med at forbedre hele app-oplevelsen og værdien af produktet, samt at lancere app’en i nye markeder på fransk, spansk, tysk, italiensk og japansk.

I de seneste to måneder er Tiimo for første gang blevet udvalgt til mindre features og lister i App Store i over 50 lande rundt omkring i verden. Men ifølge medstifter, designer og produktansvarlig, Melissa Azari, overgår udvælgelsen til “Ones to Watch”-kampagnen dog de tidligere milepæle, og har været en overvældende oplevelse:

“Jeg har grædt af glæde og overvældelse to gange på kontoret i den her uge. En kombination af manglende søvn og spænding, men også stor begejstring over at Apple selv rækker ud og udvælger os blandt millioner af apps. Som designer var det på et personligt plan stort for mig at få appen ud på japansk, men det her overgår det.”

Gratis magasin:
Få "The Danish Startup Bible 2024" i indbakken!

Samt de seneste nyheder og største historier om tech og startups direkte i indbakken hver torsdag!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY