For tre år siden drog de fire stiftere af Gaest.com ud på en mission: De ville gøre det lettere at booke inspirerende mødelokaler og gøre dem tilgængelige for alle. En løsning der bedst kan beskrives som “Airbnb for mødelokaler”.
Platformen er vokset stødt over de seneste tre år, og startuppet har tiltrukket sig opmærksomhed fra det rigtige Airbnb, der i dag offentliggør et fuldt opkøb af Gaest.com. Købssummen er ikke offentliggjort.
I en pressemeddelelse på Airbnb siger Anders Boelskifte Mogensen, der er CEOCEO betyder Chief Executive Officer og er den øverste leder i en virksomhed, ansvarlig for den overordnede strategi og ledelse. CEO’en rapporterer normalt ti... More i Gaest.com og var med til at stifte startuppet tilbage i 2015:
“Vi er spændte på at blive en del af et af verdens mest innovative selskaber og en integreret del af deres mission om at gøre det lettere for erhvervsfolk at føle sig hjemme på arbejdet.”
Gaest.com tæller i dag 14 ansatte. Teamet bliver i Aarhus, men vil referere til Airbnb’s ‘Home business unit’.
“Vi forestiller os en verden, hvor alle kan dele deres bolig til professionelle og festlige begivenheder. At inddrage et ledelsesteam med stærk domæneviden gør det muligt for os at fremskynde vores arbejde på dette område. Gaest.com og Airbnb deler en vision om at hjælpe alle der har plads til overs til at blive iværksættere ved at dele deres bolig eller plads med folk, der har brug for det,” siger David Holyoke, Global Head of Airbnb for Work i pressemeddelelsen.
Ambitionen om skalering
For knap et år siden satte Thomas Yde Frederiksen sig i stolen som ny COOCOO betyder Chief Operating Officer og er den øverste leder ansvarlig for virksomhedens daglige drift og operationelle effektivitet. COO’en sikrer, at virkso... More i Gaest.com. Med erfaring som tidligere administrerende direktør for Mobilethink/Tweakker, blev det hans opgave at skalere virksomheden internationalt. Dengang sagde han til TechSavvy:
“Teamet bag Gaest.com er super kompetent og har på meget kort tid lavet proof of concept og bevist, at der er et kæmpe potentiale i markedet for online booking af kreative steder til møder, workshops, events og så videre. Og det bliver virkelig spændende at sætte min erfaring fra Tweakker og Mobilethink i spil i en helt ny kontekst,” siger Thomas Yde Frederiksen.
Læs også: Gaest.com ruster sig til global skalering
“Det har fra starten været meningen, at Gaest.com skulle vokse til en global virksomhed. Min første opgave bliver at sikre fortsat vækst i de markeder, vi allerede er i, og sørge for, at vi også kommer videre ud i endnu flere lande. Om tre år forventer jeg endnu større tilstedeværelse i det meste af verden.”