You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Ageras køber Hollandsk regnskabsprogram og får Rabobank som medejer

Rico Andersen ved overtagelse af regnskabsprogrammet Billy i august sidste år. Nu har Ageras Gruppen igen været på indkøb – denne gang i Holland.

Som led i internationale ekspansionsplaner køber Ageras regnskabsprogrammet Tellow, der er udviklet og ejet af Rabobank. Den hollandske storbank investerer i forbindelse med handelen i Ageras Gruppen, og bliver en vigtig del af planerne om at skalere forretningsmodellen i den finansielle sektor.

Som led i internationale ekspansionsplaner køber Ageras regnskabsprogrammet Tellow, der er udviklet og ejet af Rabobank. Den hollandske storbank investerer i forbindelse med handelen i Ageras Gruppen, og bliver en vigtig del af planerne om at skalere forretningsmodellen i den finansielle sektor.

Danske Ageras, der i dag er Europas største markedsplads for regnskabsydelser og opererer på seks markeder, kobler nu regnskabsprogrammet Tellow til markedspladsen i Holland. For et stort, tocifret millionbeløb køber Ageras Tellow af Rabo Frontier Ventures, der er Rabobanks strategiske investeringsfond.

”Vi køber Tellow for at udbygge det samlede økosystem, der leverer 360 graders regnskabsservices og finansielle ydelser til de små og mellemstore virksomheder,” forklarer Rico Andersen, stifter og CEO hos Ageras Gruppen.

Læs også: Ageras: ‘Billy’ er den manglende brik i revisions-puslespillet

Tellow, der er Hollands svar på regnskabsprogrammet Billy, er vokset hurtigt og har i dag 12.000 brugere på systemet, der er målrettet de små virksomheder.

”Med økosystemet i de forskellige lande, hvor vi supplerer Ageras markedspladsen med regnskabsprogrammer og andre digitale værktøjer, der letter de administrative byrder for små virksomheder, kan vi tilbyde virksomhederne yderligere services og produkter, når f.eks. det videre samarbejde med revisor eller bogholder er etableret. Nu breder vi det også ud i Holland,” siger Rico Andersen.

Eksekverer international plan

Kapitalfonden Investcorp købte sig i 2017 ind i Ageras, hvor målet siden har været at internationalisere virksomheden med et komplet univers bestående af regnskabssoftware og finansielle services for de små og mellemstore virksomheder.

Det er den plan Ageras Gruppen nu eksekverer på, og som kommer til at tage fart de kommende år. Derudover gør Ageras Gruppen også klar til fremadrettet at tilbyde de små- og mellemstore virksomheder integrerede banking løsninger og finansielle produkter, herunder kreditkort, erhvervskonti, lånefinansiering og lignende services.

”Vi skal nu som det næste have udrullet økosystemet til vores resterende markeder i Sverige, Norge, Tyskland og USA. Vi har rigtig godt fat i selve markedspladsen, hvor vi matcher revisorer og bogholdere med virksomheder. I de kommende år supplerer vi med yderligere opkøb og organisk vækst, så vi kan levere ydelser til de små virksomheder, der gør deres liv lettere,” siger Rico Andersen.

Rabobank essentiel partner på rejsen

Hos Rabo Frontier Ventures ser Jeroen van Doornik, som er adm. direktør, Ageras Gruppen som optimalt positioneret til vækstrejsen.

”Ageras Gruppen er godt positioneret til at fortsætte væksten og styrke sine markedsandele yderligere. Derfor har vi også investeret i Ageras, der som vi ser det, har den helt rigtige tilgang i det her marked,” siger Jeroen van Doornik, der nu bliver medlem af bestyrelsen hos Ageras Gruppen.

Rico Andersen ser samtidig en kæmpe gevinst i at have fået den europæiske storbank Rabobank med på den internationale vækstrejse, som Ageras Gruppen nu sætter fart på.

”Vi har en klar ambition om at være teknologisk førende og derved også hjælpe brancherne inden for regnskab og finansielle ydelser med at digitalisere tidskrævende og manuelle opgaver. Her spiller Rabobank en vigtig rolle. De har jo en indsigt og en knowhow, der trækker tråde helt ind i fintech-delen af vores forretningsmodel, og derfor er Rabobank en meget spændende partner,” siger Rico Andersen.

Ageras blev stiftet af Rico Andersen og Martin Hegelund i 2012 og beskæftiger i dag 140 medarbejdere. Ageras Gruppen består i dag ud over Ageras af regnskabsprogrammerne Billy, Meneto og nu også Tellow.

Er du investor - eller bare ekstra nysgerrig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet "Investornyt", hvor du får portrættet af Ugens Startup med ekstra baggrundsviden og en oversigt over de seneste investeringshistorier i økosystemet lige i indbakken.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY